Forbedret gæsteoplevelse på Hotel Warwick med glas fra SageGlass
Warwick Geneva Hotel har en fremtrædende beliggenhed i hjertet af Genève, det schweiziske epicenter for globalt diplomati og hjemsted for mange internationale organisationer og virksomheder. Mange af hotellets 167 værelser og suiter og syv mødelokaler har udsigt over de snedækkede toppe i Mont Blanc, Alperne, Genevesøen og de nærliggende Jurabjerge.
Foto: ©Adrien Barakat
Hotellet blev bygget tilbage i 1972, og det krævede en renovering for at overholde moderne energikrav. Hotelledelsen ønskede i den forbindelse at få en solstyringsløsning til facaden, der i modsætning til persienner ikke ville forstyrre udsigten over byen og omgivelserne.
Forbedret gæsteoplevelse
Hotelledelsen valgte dynamisk glas fra SageGlass til at erstatte det konventionelle glas i næsten alle værelser, konferencelokaler og kontorer. SageGlass ændrer diskret sin farvetone - mørkner og lysner som reaktion på solen - og det skaber et meget behageligt interiørmiljø og forbedrer gæsteoplevelsen.
Foto: ©Adrien Barakat
Teknologien beskytter gæsterne mod varme og blænding, samtidig med at udsigten bevares.
Glassets farvetone ændres automatisk med solen, eller det kan styres gennem et bygningsstyringssystem. SageGlass kan også styres manuelt via et vægpanel efter specifikke behov i de enkelte rum, såsom mørklægning af rummet til en videopræsentation.
"Takket være SageGlass-facaden har hotellet fået en meget effektiv termisk og akustisk isolering - til stor glæde for vores gæster. Den effektive og fleksible installationsproces gjorde det samtidig muligt for os at gennemføre renoveringen uden på noget tidspunkt at lukke hotellet", fortæller Alain Rigazzi, direktør, Warwick Geneva Hotel.
Nogle områder på Warwick Geneva Hotel har SageGlass LightZone-teknologi ™, som giver mulighed for tre individuelle farvetonezoner inden for en enkelt glasrude, hvilket skaber en endnu mere balanceret oplevelse af dagslys.
Foto: ©Adrien Barakat
Fordelene
Det forventes, at SageGlass' fremragende termiske ydeevne vil hjælpe Warwick Geneva Hotel med at opfylde nutidens energikrav, og at hotellet vil opleve en betydelig reduktion i udgifter til varme- og klimaanlæg. Monteringen af SageGlass har allerede påvirket gæsterne positivt ved at forbedre den akustiske komfort og give ideelt naturligt lys og en uforstyrret udsigt.
Warwick Geneva er det første hotel i verden, der har fået monteret dynamisk SageGlass-glas.
Topbilledet i artiklen er som de øvrige billeder taget af fotograf ©Adrien Barakat.
Fakta
Hotel Warwick, Geneve, Schweiz
Arkitekt: DL-C Arkitektur
Produkt: SageGlass® Climatop Classic og SageGlass LightZone-teknologi ™,
Afsluttet: 2017