« Tilbage
Glaseksperten_garanti mod delaminering

Glaseksperten med garanti mod delaminering af glas med frie kanter

Sidst revideret maj 2020
Glaseksperten

Glasleverandør går forrest med garanti mod delaminering på glasværn med frie kanter


Mange i byggebranchen er ikke opmærksomme på, at udvendige glasværn med frit eksponerede kanter ikke er omfattet af nogen garanti. For at sikre kunderne går Glaseksperten derfor nu forrest og indfører fem års garanti mod delaminering på værnløsninger med Saflex Structural-folie. Selv ved montering med frie kanter.

Glasværn – eller med andre ord glasafskærmning – er en populær løsning til især altaner på etagebyggeri, som sikrer både lysindfald og udsyn samt uderum og let arkitektur. En af de mest efterspurgte løsninger er montering med frie kanter uden håndliste, som gør altanerne og facaderne lettere og mere elegante at se på.

En altanleverandørs værste mareridt er dog risikoen for, at glasløsningen bliver misfarvet over tid, hvilket med et fagudtryk kaldes delaminering. Og i den forbindelse er mange ikke opmærksomme på, at værnglas med frie kanter ikke er omfattet af nogen former for garanti. Glaseksperten vil derfor, som en af de første i branchen, nu sikre kunderne ved at give fem års garanti på værnglas med frie kanter. Løsningen er hærdet og lamineret glas med Saflex Structural-folie.

- Mange kunder er ikke opmærksomme på, at når der monteres glasværn med frie kanter, så er der ingen garanti at hente ved eventuel delaminering af glasset. Det er netop derfor, vi ønsker at dække kunderne ind ved at give fem års garanti på vores Saflex Structural løsning til glasværn, forklarer CEO hos Glaseksperten, Christian Larsen.



Garanti mod delaminering

Et udbredt problem med glasværn, der er monteret med frie kanter, er delaminering, altså misfarvning af glasset. Her skal den nye garanti især være med til at understrege Saflex Structurals markante modstandsdygtighed over for delaminering:

- Delaminering er klart en af de største udfordringer med glasværn, og særligt når man vælger montage med frie kanter, som de fleste arkitekter og bygherrer ønsker. Med garantien viser vi dog over for vores kunder, at de ikke behøver bekymre sig om problemet – skulle produktet mod forventning blive misfarvet, dækker garantien. Risikoen er dog ekstremt lille, da Saflex Structural afviser fugt, som ellers kan trænge ind og give gullige misfarvninger, og derfor tør vi også give en lang garanti, forklarer Christian Larsen og tilføjer:

- Vi er derfor glade for at kunne tilbyde den nye garanti på Saflex Structural, som er særdeles grundigt testet og veldokumenteret gennem mange år, og som derudover er en yderst konkurrencedygtig løsning.

Saflex Structural folien er desuden et langt stærkere og mere stift materiale i forhold til traditionelle lamineringsmaterialer, hvilket gør, at den opretholder sikkerheden og værnfunktionen efter brud, og derved opfylder bygningsreglementets krav om sikring mod, at personer kan styrte ned.



Det resulterer i en høj grad af personsikkerhed, som ifølge Glaseksperten er et væsentligt parameter ved valg af folieløsning:

- Det er utrolig vigtigt, at personsikkerheden er i top ved glasværnsløsninger. Nedstyrtet glas er i sig selv et alvorligt problem, og nedstyrtet glas fra sjette sal er således et endnu mere alvorligt problem. Her er Saflex Structural en ekstremt stærk folietype med høj belastningsevne, hvor risiko for nedstyrtning minimeres kraftigt, slutter Christian Larsen.

For at sikre kunderne yderligere tilbyder Glaseksperten desuden som noget helt nyt, at kunderne kan teste den valgte glas- og montageløsning i virksomhedens nye interne testlaboratorium.




Kontakt info til leverandør


Glaseksperten - Se profil
Sprogøvej 13
9800 Hjørring

ordre|glaseksperten.dk
+45 98 92 19 11



Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev