« Tilbage

Glastag, personsikkerhed

Sidst revideret sep 2019
Glasfakta

Der stilles specifikke krav, når personer kan færdes under glasset

BR18 ”Bygningsreglementets vejledning om glaspartier, glasflader og værn af glas i bygninger” gælder også for skråstillede glas, hvor der kan færdes personer under glasset, herunder lofter og udhæng. Hermed også gældende for glastage og lignende.

BR18's vejledning for glasvalg til glastage mm

BR18's vejledning angiver i 3.0.6.(uddrag):
”Glastage, glasoverdækninger, glaslofter og spejle
Tage, baldakiner, overdækninger, udhæng og lofter af glas samt tilsvarende konstruktioner med vandret eller skråtstillet glas kan udgøre en risiko for personer, der opholder sig eller færdes under glaspartierne, hvis glasset beskadiges og falder ned. Risikoen kan begrænses ved at bruge lamineret sikkerhedsglas i enkeltlagsruder og i det nederste lag glas i termoruder, samt sikre at glasset er fastholdt.

Eksempler på områder, hvor personskader kan reduceres ved brug af sikkerhedsglas, er glastage over butiksarealer, butiksarkader, salgsarealer i gartnerier og byggemarkeder, foyerer, forbindelsesgange, glasbaldakiner, møde- og opholdsrum, terrasser, udestuer, orangerier.

Glastage og glasoverdækninger skal desuden udformes, så rengøring og reparation kan ske uden risiko for personer.

Drivhuse ved enfamiliehuse og sommerhuse kan udføres med almindeligt glas, men det anbefales at vurdere personsikkerheden, hvor der foreligger særlige forhold.”

Læs mere i artiklen "Glas til glastag"




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev