Er et drivhus et opholdsrum?

Efterspørgslen på drivhuse har været stigende de seneste år. Lysten til at dyrke egne grønsager endda med egne stiklinger er vokset. Samtidig ses der på de sociale-medier billeder af hyggeligt indrettede drivhuse, der udover flotte planter også er indrettet med havemøbler og spisebord m.v. Men de fleste drivhuse er ikke konstrueret og godkendt som opholdsrum.

De traditionelle drivhuse til private haver består af små profiler, som samler de enkle glasfelter af ”almindeligt” glas. Drivhuse er en sekundær bygning, som er konstrueret til privat dyrkning af grøntsager m.v. og tiltænkt kortvarigt ophold – ikke beboelse. Hvis anvendelsen til drivhusene ændres til længere varende ophold, herunder til spisestue, så stilles der myndighedskrav til både konstruktion og valg af personsikkerhedsglas i drivhuset.

Drivhuse som ekstra rum til restauranter

Nogle restauranter har flotte drivhuse, hvor deres gæster kan hygge sig og nyde menuen i læ og tørvejr. Drivhusene kan stå i restaurantens have, på tagterrassen eller opstillet langs havnekajen. En udmærket idé, men der er offentlig adgang og ophold i drivhusene, som derfor skal overholde kravene i bygningsreglementet. Hvilket blandt andet betyder, at kravene til personsikkerhedsglas skal overholdes, herunder at der skal være lamineret sikkerhedsglas i taget.

Drivhuse som møderum

Virksomheder opstiller drivhuse, hvor medarbejderne kan afholde møde eller indtage frokosten. Her skal kravene i bygningsreglementet også overholdes, da det må betragtes som offentligt ophold af længere varighed.

Drivhuse i boligforeninger

Drivhuse ses i større udstrækning opstillet i boligforeninger som fælles opholdsrum. Kravene til projektering/dimensionering og sikkerhedsglas bør her være opfyldt, da det ikke anvendelsesmæssigt kan betragtes som et traditionelt drivhus opstillet i en privat have.

Læs artiklen: Drivhuse- valg af glas

Reglerne i bygningsreglementet

I vejledningen om glas til bygningsreglementet 3.0.6 står der, at vandret eller skråtstillet glas kan udgøre en risiko for personer, der opholder sig og færdes under glaspartier, derfor skal glasset i enkeltlagsruder være lamineret sikkerhedsglas, og hvis der i taget er anvendt termoruder, skal det nederste lag glas være lamineret sikkerhedsglas.

Der er tillige opremset de steder hvor denne regel gælder og det er i møde- og opholdsrum, terrasser, udestuer, orangerier. Derudover gælder det også for glastage over butiksarealer, butiksarkader, salgsarealer i gartnerier og byggemarkeder, foyerer, forbindelsesgange og glasbaldakiner.

En lang opremsning med steder med risiko, men hvad med de steder, som ikke er nævnt, men hvor anvendelsen ændres – som drivhuse.

Drivhuse i private haver og ved sommerhuse

I vejledningen (3.0.6) til Bygningsreglementet BR18 står der vedrørende taget: ”Drivhuse ved enfamiliehuse og sommerhuse kan udføres med almindeligt glas, men det anbefales at vurdere personsikkerheden, hvor der foreligger særlige forhold”.

Gældende vejledningen (2022) er desværre ikke entydig og klar omkring valg af personsikkerhedsglas til drivhuse. Personsikkerhedskrav skal fastlægges af myndigheder og ikke på baggrund af en aktuel vurdering af personer, som kan have økonomisk interesse i valget.

Markedsføring

Markedsføringen af drivhuse er blevet mere alsidig, og også her ses drivhusene indrettet som fælles opholdsrum og mængden af dyrkning er begrænset til små krukker. Salgsmateriale på hjemmesider og brochurer præsenterer drivhuse på en måde, så man får den opfattelse, at drivhusene kan anvendes som opholdsrum.

Hvis drivhuse markedsføres som andet end traditionelt drivhus, så bør kunden gøres opmærksom på kravene i bygningsreglementet. I disse tilfælde kan der være krav om personsikkerhedsglas i eksempelvis taget og konstruktionen skal kunne optage den gældende og aktuelle sne- og vindlast.

Det må være producentens ansvar at markedsføringen forholder sig til de gældende regler så billedmateriale viser drivhusene i lovlige situationer.