Hvad er et orangeri?
Et orangeri er oprindeligt betegnelse på et hus med stor vinduespartier, der blev anvendt til overvintring af citrustræer, tidligere kaldt orangetræer. Da citrustræer kan nøjes med mindre lys i løbet af vinteren, havde de tidligere orangerier, ofte kun glas i facaderne, ikke i taget. De fleste orangeriet har for at holde frosten ude været forsynet med en form for opvarmning.
Orangerierne har deres oprindelse i sydeuropa, hvor man på slotte og store gårde dyrkede orangetræer i store krukker og baljer til at have stående udenfor som dekoration.
I 1800-tallet begyndte overklassen i England at indrette orangerier for at dyrke eksotiske planter, som man havde bragt med hjem fra de engelske kolonier.
Et orangeri var ofte en selvstændig bygning placeret i haven, men kunne også være bygget op af en sydvendt havemur.
Læs artiklen om Paradehuset på Gisselfeld, der er bygget som et orangeri.
Orangeri eller drivhus
Et orangeri ligner på mange måder et traditionelt drivhus. Orangeriet vil dog i mange tilfælde have et støbt fundament med sokkel, og gulvet i orangeriet vil i mange tilfælde også være støbt eller belagt med sten. Til forskel fra et almindeligt drivhus har et orangeri typisk en højere detaljegrad og dermed et mere gedigent udtryk.
Orangeri eller udestue
Nogle forbinder et orangeri med en udestue, men det er ikke helt rigtigt. Begrebsforvirringen kan være opstået deraf, at ordet udestue har fået en lidt negativ betydning. En del parcelhuse fik fra slutningen af 70’erne bygget en udestue på. Udestuerne blev i mange tilfælde slet ikke brugt til det, man havde forestillet sig; at være i tættere kontakt med naturen. Udestuerne endte tit med at være et opbevaringsrum, hvor man også kunne hænge sit vasketøj til tørre - altså ikke et særlig smukt syn hverken udefra eller indefra. En udestue er således ikke noget, man ønsker sig, når man tænker på de udestuer man har set – Så hellere et orangeri.
Læs om regler for udestuer i artiklen: Fra vinterhave til udestue.
Glas til orangerier - taget
Normalt ønskes så stor solafskærmning (lav g-værdi) af solvarme i glastaget som muligt, men man vil gerne have lys ind. Derfor anvendes der ofte glas med stor solafskærmning i taget.
Lamineret glas bruges når det er enkeltglas, og i termoruder skal det nederste glas være lamineret. Se mere https://www.glasfakta.dk/viden/ovenlys-og-glastage/projektering/glastag-i-henhold-til-br18/
Selv om lamineret glas reducerer UV-strålingen har det ingen væsentlig betydning for planters vækst, da væksten afhænger af lyset (Lystransmittansen: LT). For meget UV-stråling er ligesom for mennesker også skadeligt for planter.
Læs mere i artiklen: Energiruders betydning for planter
2-lag termorude 6(50/25)-15Ar-6,4L: Udvendig 6mm solafskærmende energiglas, 15mm argon-gasfyldt, indvendig 6,44mm klart lamineret floatglas.
Energimærkning: 1,0/50/27.
For 3-lag 6(50/25)-15Ar-6-15Ar-E6,4L udvendig 50/25 og indvendig energiglas: 0,6/45/24.
Glas til orangerier - facaden
Gennem de lodrette glaspartier vil man gerne have glæde af både lys og solenergi, specielt i vintermånederne med lavtstående sol.
2-lag termorude 4-15Ar-E4: Udvendig 4mm klart floatglas, 15mm argon-gasfyldt, indvendig 4mm klart energiglas: Energimærkning f. eks: 1,1/82/65.
For 3-lag m 2 x energiglas: 4E-15Ar-4-15Ar-E4: 0,6/74/53.
Udluftning i orangerier
Det er vigtigt, at orangerier kan udluftes både for at undgå overophedning og for at minimere indvendig kondens.
Læs mere om indvendig kondens her.
Billedet øverst i artiklen er taget på Hovdala slot, Hässleholm, Sverige.
