Fra vinterhave til udestue

En udestue, eller det man tidligere kaldte en vinterhave, kan være en af de bedste forbedringer, man kan tilføre en bygning, det være sig en bolig, en restaurant eller en erhvervsbygning. En udestue forvandler radikalt et rum og det liv, der leves i det, og forbedrer brugen af rummet. En udestue giver uendelige muligheder for forskellige ophold; for arbejde eller leg, for et spisested, eller til lounge område.

Der skal søges om byggetilladelse

En udestue er i de fleste tilfælde et isoleret rum, men uopvarmet uden fast varmeinstallation. Man skal søge om byggetilladelse, før man begynder at opføre en udestue, men da der er ikke krav om en varmetabsberegning, er der ikke begrænsninger på, hvor meget glas man kan have i facaden. En tilbygning derimod er opvarmet og godkendt til fast varmeinstallation og skal leve op til kravene i bygningsreglementet. Der skal søges om byggetilladelse med varmetabsberegning.

Bygningsreglementet

I Bygningsreglementet er skillelinjen mellem en udestue og en tilbygning således meget præcis. Det afgørende er, om udestuen er opvarmet eller ej. Er den opvarmet, er den en tilbygning, og så skal den opfylde kravene til beboelse i bygningsreglementet.

En vinterhave var symbol på rigdom

I England så man især, i det man kalder victoriatiden fra 1830’erne til omkring år 1900, et voksende antal huse med vinterhaver. På det tidspunkt blev vinterhaverne anvendt til at dyrke sjældne planter, der ofte var bragt hjem fra britiske kolonier. Derudover var en vinterhave også symbol på økonomisk velstand, der viste, at man kunne bygge stort, uden at man havde behov for at udnytte hele huset til beboelse. Tendensen med vinterhaver sås også i de øvrige europæiske lande.

Ny Carlsberg Glyptotek

I Danmark byggede man også vinterhaver, og en vinterhave endte med at få stor betydning for mange danskere. J.C. Jacobsen stifteren af Carlsberg bryggeriet, byggede i 1858 en vinterhave til sin bolig kaldet æresbolig. I 1882 åbnede sønnen Carl Jacobsen, sin vinterhave for offentligheden. I vinterhaven udstillede han sin kunstsamling af antikke skulpturer og figurer. Vinterhaven fik navnet Glyptotek, efter inspiration fra Glyptothek i München.

I 1888 skænkede Carl Jacobsen sin samling til det danske folk mod, at den danske stat sørgede for en bygning i København, hvor samlingen kunne ses. Bygningen kom til at hedde Ny Carlsberg Glyptotek og blev indviet i 1897. Samlingen voksede og i 1906 blev Ny Carlsberg Glyptotek udvidet med endnu en bygning samt den smukke vinterhave.

Fra vinterhave til udestue

Vinterhavens/udestuens brug har ændret sig en del i de sidste årtier. Fra at være et sted man dyrkede planter som blandt andet vin, fra sydligere himmelstrøg, der ikke kunne overleve den danske vinter til at være et ekstra opholdsrum. Navnet på tilbygningen har i den forbindelse også ændret sig.

Nye udestuer har høj komfort

Udviklingen i glasteknologi har været med til, at gøre nutidens udestuer mere populære. Ved at vælge termoruder kan man stort set undgå kondens på glassets inderside, hvilket er uundgåeligt i en udestue med enkelt lags glas. Derudover kan man anvende ruder med energiglas, der har en lavere U-værdi. Energiglas bruges for at forbedre isoleringen, hvilket vil sige, man begrænser den energi, der går ud igennem glasset.

Se også: Energiruders betydning for planter