« Tilbage

Obsidian - naturligt opstået glas

Sidst revideret maj 2021
Glasfakta

I forhistorisk tid fremstillede man redskaber af obsidian med samme teknik som den, man anvendte til at fremstille redskaber af flint.




Oplysninger om glassets historie og glasproduktion er meget divergerende, men der er enighed om, at den tidligste brug af glas stammer fra det naturlige opståede glas obsidian. Obsidian opstår ved vulkanudbrud og er flydende lava, der er afkølet.

Obsidian blev af forhistoriske samfund betragtet som et værdifuldt materiale på grund af dets skinnende sorte, orange, grå eller grønne skønhed. Obsidian var efterstræbt på grund af dets skarpe kanter, og fordi det var let at forarbejde.



Obsidian blev brugt til at lave redskaber af helt tilbage i stenalderen. Man har fundet redskaber og spejle af poleret obsidian i udgravninger i Tyrkiet og Georgien, som man mener at kunne datere tilbage til 6.800 f.kr. Forskere mener at brug af obsidian er med til at tydeliggøre forskellen mellem Neanderthal og det tidlige moderne menneske.

Andre forekomster af naturligt opstået glas, man kender til, er de såkaldte fulguritter, der er opstået ved lynnedslag i sand. Fulguritter dukker af og til op i arkæologiske udgravninger.




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev