« Tilbage

Celleglas et isoleringsmateriale

Sidst revideret dec 2022
Glasfakta

Celleglas er fremstillet af affaldsemballageglas og er et let, meget termisk isolerende, fugtbestandigt, dimensionsstabilt, ikke brandbart og aldersbestandigt materiale.


Celleglas fås som granulat/skærver og som plader.


Granulat og skærver

Celleglas granulat kan anvendes i alle slags fundamenter, i alle anlæg og under alle slags belægninger, ligesom granulatet er meget anvendeligt ved dræningsopgaver. Celleglas granulat er også velegnet til anvendelse på tagterrasser og til isolering af gulvkonstruktioner og rørledninger fx fjernvarmerør.


Med en densitet på kun ca. 180 kg/m3 kan statiske laster nedbringes i alle slags konstruktioner.


Celleglasplader

Celleglasplader leveres i flere tykkelser (30 - 140 mm) og kvaliteter og kan anvendes til mange formål. Celleglasplader er velegnede til tagkonstruktioner, hvor der er høje krav til isolering og kan også anvendes som både bagmur og facader.


Med den lave egenvægt og densitet på ca.120 kg/m3 kan anvendelse af celleglasplade også bidrage til at nedbringe statiske laster og nedbringe de samlede projektomkostninger.


Ikke brændbart materiale

Celleglas er lavet af glas og kan ikke brænde. Glas begynder først at smelte ved meget høje temperaturer. Celleglas-isolering har den højeste brandklassifikation, EN13501 Euroclass A1.


Vand- & damptæt

Celleglasplader er vand og damptætte og kan dermed siges at have en indbygget dampspærre.


Genanvendt glas

Som udgangspunkt anvendes der genbrugsglas til fremstilling af celleglasprodukter.


Høj trykstyrke

Celleglas kan modstå store belastninger fra 50 til 240 ton / kvm, afhængigt af valget af bloktype. Derfor er celleglas særligt velegnet til fundamenter ved alle bygningstyper.


Andre fordele

Myrer og gnavere kan ikke ødelægge isoleringen.

Læs artiklen: Genanvendelse af glas.




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas