« Tilbage
Lidl butik i Frankfurt med dynamisk glas fra SageGlass

Lidl storbybutik med dynamisk solbeskyttelsesglas

Sidst revideret nov 2020
SageGlass

Udfordringen

Hvordan skaber man et bæredygtigt supermarked i et tætbebygget område? Det har Lidl svaret på med sin storbybutik: Den kombinerer alle fordelene ved en fritstående butik med den pladsbesparende konstruktion, der er nødvendig i storbyer. Da man udviklede projektet, var der ikke kun fokus på at spare plads, men også på, at butikken skulle være kunde- og medarbejdervenlig samt bæredygtig.



Løsningen

Den moderne bygning med glas og grønne områder passer perfekt ind i omgivelserne. Taget har fået græsbeklædning og et solcelleanlæg, og glasfacaden er blevet udstyret med dynamisk solbeskyttelsesglas fra SageGlass. Det intelligente glas er, takket være sin tonede elektrokrome belægning, i stand til at kontrollere varmetilførslen fra solen, samtidig med at udsigten til de omkringliggende omgivelser bevares. Selv under lyse forhold afskærmer glasset for varmen, inden den kommer ind i butikken. Der var derfor ikke behov for yderligere solbeskyttelse udenfor.



Fordelene

Storbybutikken er kendetegnet ved et 1.800 m2 lyst salgslokale på første sal og byder på en moderne shoppingoplevelse takket være det lave pladsforbrug. Overgangen mellem de forskellige farvetoner på det smarte glas er flydende og fuldstændig lydløs og påvirker ikke den igangværende drift på nogen måde. Alexander Thurn, ejendomsdirektør hos Lidl Tyskland, er imponeret over SageGlass-teknologien: «Vi ønsker hele tiden at forbedre vores butikker og satser i den forbindelse på innovativ teknologi. Takket være SageGlass kan vores medarbejdere arbejde effektivt og optimalt uden at blive blændet af solen. Derudover er der altid en behagelig temperatur i butikken: Der er aldrig for varmt eller for koldt.»


Blandt andet ved brug af SageGlass lever bygningen op til de højeste bæredygtighedsstandarder og har fået tildelt guldcertificering af det tyske selskab for bæredygtigt byggeri, Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen (DGNB).



SageGlass er nu også blevet installeret i omkring 90 Lidl-butikker rundt om i Tyskland. Den første butik med SageGlass som leverandør åbnede i 2018 i Dinslaken.


Projektoplysninger

Hovedentreprenør: Lidl Tyskland

Planlægningskontor: Fischer Planungsbüro für Gebäudetechnik GmbH

Arkitekt: Andreas Lang, Lidl Tyskland

Færdigt: September 2019

Produkt: 465 m2 SageGlass Classic Climatop (2. generation SageGlass, zoneglas)



Se artiklen om Millennium kontorbygning i Schweiz, der har SageGlass Harmony™ installeret på facaden.



Kontakt info til leverandør


SageGlass - Se profil


jacobketner.vidkjaer|saint-gobain.com
+45 42 12 79 56



Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas