« Tilbage
Dynamisk solafskærmning på kontorhus i Viby J

Udvendig, dynamisk solafskærmning

Sidst revideret feb 2023
Glasfakta

Som alternativ til solafskærmende glas direkte i termoruden, hvor man har tilpasset, hvor meget solenergi og sollys man vil have gennem glasset, kan man vælge en udvendig, eventuel, bevægelig solafskærmning.

Læs artiklen ”Solafskærmning i glasset mindsker behovet for køling og ventilation”.

Udvendig solafskærmning er et ekstra element på facaden, som dermed skal dimensioneres selvstændigt i forhold til facaden.

En bevægelig facade, der er monteret som facadens yderste lag, kan ændre "udseendet" af en bygning fra åbent til helt lukket. Om denne proces foregår gradvist eller trinløst, og om kontrol af elementerne er overordnet fra en central placering eller individuelt manuelt styret af brugeren, afhænger bl.a. funktionskrav til bygningen og brugeradfærd.


Bygningen ændrer udtryk alt efter om lamellerne er åbne eller lukkede.

Udvendig solafskærmning kan have forskellige former og være fremstillet af forskellige materialer. Man skelner mellem lameller, der kan være horisontalt eller vertikalt monteret og flade elementer som skodder, markiser, sejl og paneler.

Lameller

Lameller bliver afhængige af deres størrelse og stabilitet monteret enkeltvis eller kombineret til systemer. Desuden har de enkelte dele af lamellerne forskellige udformninger af hensyn til modstand fra især vinden. De kan være rundede, bukkede, måske perforeret.

Lamellerne kan være af træ, metalplader, glas eller solceller og kan endda følge solens respektive position ved hjælp af sensorstyring.


Her er anvendt udvendige rullegardiner og en lille markise med solceller.

Skodder

Skodder beskytter mod sol, varme og indbrud, og har været brugt i århundreder. En-, to- eller flerbladet, oprindeligt designet kun til manuel bevægelse, men i dag kan de flyttes ved hjælp af motorer og computerstyrede systemer. Afhængigt af denne bevægelses karakter betegnes de som hængslede, folde-, dreje-, roterende-, glidende- og skydeskodder. 

Omfanget af designet spænder fra skodder af træ eller skodder der er udskåret, malet og samlet af lameller over metaloverflader af fx tunge cortenstålsplader eller letvægtsperforerede aluminiumsplader. Hertil kommer materialer der er fremstillet af metal eller plastmateriale med strukturer, der ligner tekstiler så en solafskærmning fremstår med et letter udtryk, end hvis den var fremstillet af for eksempel en perforeret metalplade.

Tekstilløsninger

Som udvendig solafskærmning kan man også vælge rullegardiner, markiser, sejl og skærme fremstillet af vejrbestandigt tekstil.

Fordele og ulemper

Udvendigt monterede elementer er permanent udsat for alle vejrforhold, som kan være en stor ulempe. De anvendte materialer samt hardware, kabler, tråde og motorer er ikke umiddelbart beskyttet mod vind, vejr og temperaturudsving fra sol og isbelægninger. 


Her har det anvendte tekstil til markiserne ikke kunnet holde til vejrbelastningen.

Facadekonstruktionen og bygningens højde har betydning for i hvilken udstrækning solskærmen er tilgængelig til vedligeholdelse, rengøring og udskiftning. Om nødvendigt skal der leveres specielle kransystemer eller adgangssystemer til facadeudformningen.

Fordelen ved bevægelig ydre solbeskyttelse er, at varmestrålingen ikke når ind i bygningen som en termisk belastning på grund af den kombination af refleksion og absorption, der allerede finder sted foran facaden.

På grund af den fleksible bevægelse af solafskærmningselementerne kan de orienteres til solens aktuelle position og dermed give en regelmæssig tilpasning til indeklimaet - dag til nat, sommer til vinter, som også er kriterier for et godt indeklima.




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas