« Tilbage
Velux ovenlysvinduer monteret i taget på en gammel murmestervilla

Tagvinduer, ovenlysvinduer en gennemgang af de forskellige typer

Sidst revideret feb 2021
Glasfakta

Tagvinduer ovenlysvinduer, hvad er hvad?

Et tagvindue forstås som et (for det meste tophængt) vindue, der anvendes i en tagflade, og som tidligere havde en max størrelse svarende til 9 teglsten. Tagvinduer kan nu også fås i en størrelse svarende til 12 teglsten Et vindue, der er større end disse mål, betegnes som et ovenlysvindue.

Historisk perspektiv

Tagvinduer af støbejern kom til Danmark fra England i starten af 1800-tallet, hvor de var udviklet til skifertage. I Danmark blev tagvinduet tilpasset tagstenenes form (vingetegl), og det betegnes derfor ud fra det antal af tagsten, det erstatter, f.eks. 4-, 6- og 9-stenstagvinduer. Tagvinduers oprindelige formål var primært at få lys og ventilation i tagrummet, hvor det i løbet af århundredet erstattede mange små tagkviste. Sekundært har tagvinduer også været brugt som adgang til tagfladen.

I nogle tilfælde ændre et ovenlysvindue karakter og bliver et gulvglas! Læs artiklen "Fra tagvindue til gulvglas, Godsbanen Aarhus"

Glastagsten

Glastagsten er en tagsten støbt i glas. De første glastagsten var udformet som vingetagsten. Glastagsten lægges traditionelt op som erstatning for enkelte tagsten, og er i dag knap så almindelige som tidligere.


Foto: genbyg.dk

Støbejernstagvinduer

De første tagvinduer i støbejern var udformet til de flade skifertage med en plan inddækning. I Danmark, hvor tegltage er mere udbredte, blev tagvinduernes inddækning tilpasset tagstenenes form og profil.

De gamle støbejernstagvinduer som vi kender dem er udført med enkeltlagsglas, der er lagt i linoliekit, og kan være udformet med en enkelt lodret gennemgående sprosse eller en lodret og en vandret gennemgående sprosse.

Ved understrøgne tegltage kan tætning omkring tagvinduet ske ved understrygning. Ved tage med fast undertag kan tætning omkring tagvinduet ske ved at inddække ovenpå eller under tagstenene, der støder op mod vinduet (synlig eller skjult inddækning).

Ved skifertage vil et støbejernstagvindue, da skiferdækningen i sig selv er flad og lav, se ud til at ligge forholdsvis højt på tagfladen, men vinduerne kan leveres i den højde man foretrækker dem.

Fordelen ved støbejernstagvinduer er deres udtryk, da de kan patinere på samme vis som tagfladen, og da de bygges ind på samme vis som selve teglstenene.

Støbejernsvinduet er det tætteste vindue mellem tegl og karm, da det er støbt ud i et.

Til loftrum der er ubeboede og ventilerede anvender man u-isolerede støbejernsvinduer med enkelt lag glas. Der hvor loftrummet anvendes til beboelse eller erhverv skal der bruges isolerede vinduer.


Foto: GHform Aps

Smedejernstagvinduer

Smedejernstagvinduer (f.eks. produktet Louvre tagvinduer) er en nyere type, der er udviklet som erstatning for de traditionelle støbejernstagvinduer. De kan monteres nedsænket eller hævet i tagfladen, og de inddækkes med zink, enten skjult eller synligt. Smedejernsvinduer er typisk udformet med en eller flere lodrette sprosser. Det mest udbredte produkt på markedet er udført med termoglas. Disse vinduer kan være udført med gennemgående eller termiske brudte sprosser (snydesprosser).

Koblede tagvinduer

Koblede tagvinduer (f.eks. fra producenten GHform Aps) består af et ydre vindue i støbejern med en koblet indre ramme i aluminium. Det ydre vindue har en udformning som de traditionelle støbejernsvinduer og kan have gennemgående lodrette og vandrette sprosser. Den indre koblede ramme er bundhængt på det ydre vindue. Karmen er isoleret. Vinduet kan være udformet med en bølget inddækning eller en flad inddækning i støbejern.


Foto: GHform Aps

Særligt formgivne tagvinduer

Særligt formgivne tagvinduer omfatter tagvinduer, der er formgivet specielt til den enkelte bygning, og indgår derfor som et særligt formgivet element i den samlede komposition. De er unikke fra bygning til bygning og kan derfor være udformet i forskellige materialer, form, størrelse og udtryk.


Foto: GHform Aps

Trævindue med zink- eller kobberbeklædning (blikkenslagertagvindue)

Der er udviklet et trævindue med zink eller kobberbeklædning, som er udført med en indvendig karm og ramme af træ og en udvendig ramme, der er inddækket i zink eller kobber (f.eks. produktet GVR-vindue fra Velux).


Foto: Velux

Vinduestypen er udført med termoglas og konstrueret, så det kan benyttes i tagrum, der er indrettet til beboelse, uden at der opstår kondensdannelse, som risikeres, når støbejernstagvinduer anvendes i beboede tagrum. Det kan inddækkes med både en fast (formstøbt eller flad) eller en fleksibel inddækning. Den flade inddækning kan være fremstillet i zink eller kobber. Vinduet har ingen sprosser.

Ovenlys

Ovenlysvinduer er en samlet betegnelse for større vinduer i tagfladen, typisk af nyere dato. De fleste ovenlysvinduer er nyere vinduestyper og vil typisk være fremstillet med termoruder. Det mest almindelige ovenlysvindue er et vippevindue, der er hængslet på midten af siderammen, denne model giver god mulighed for at luften kan cirkulere rundt om vinduet. Den varme luft bevæger sig ud øverst, og ny luft cirkulerer ind nederst. Ovenlys vinduer fås også i en tophængt model. Begge modeller fås i fjernbetjente udgaver og i størrelse fra ca. 550x780 mm op til ca. 940x1600 mm.


Foto: Velux

Et atelierovenlysvindue har et endnu større glasareal og kan være udformet som et enkelt stort vindue eller flere almindelige ovenlys, der er placeret side om side. Nutidens atelierovenlysvindue bør ikke forveksles med de ældre ateliervinduer, som fx kendes fra kunstneratelierer og Kunsthal Charlottenborg i København.

Andre typer af tagvinduer

Et pyramideovenlys er udformet som en pyramide. Det vil typisk være placeret i flade eller næsten flade tage.

Et L-formet ovenlysvindue er et ovenlysvindue, der løber ud over tagfladen og ned ad ydervæggen, så det bliver til en sammensmeltning af et tagvindue og et almindeligt lodret vindue.

Et rytterlys er placeret i tagets rygning og går ned over begge tagflader. Det kan være monteret både i plan med og over tagfladen. Læs artiklen "Rytterlys ridder på tagets rygning".

Reference: TAGVINDUER Faglige retningslinjer for byggesager om etablering og udskiftning af tagvinduer, December 2020 udarbejdet af Center for Kulturarv i Slots- og Kulturstyrelsen.

Der stilles specifikke krav til glasset, når personer kan færdes under glasset. Læs artikler "Glastag, personsikkerhed " og "Glastag i henhold til BR18".

Topbilledet på artiklen er vist med tilladelse fra Velux.




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev