« Tilbage
Rytterlys ridder på tagets ryg

Rytterlys ridder på tagets rygning

Sidst revideret sep 2019
Glasfakta
Et rytterlys er et sadelformet ovenlysparti, som er placeret i rygning af et sadeltag. Et sadeltag er et tag med to skrå flader, der med ens hældning mødes i tagryggen. Et rytterlys kan fylde hele tagets længde, eller kun være på en del af tagrygningen.



Rytterlys er et markant arkitektonisk element og en flot måde at få dagslys ind i en bygning på. Det er da også sådan ryttelys i sin tid er blevet udviklet til at få lys ind i fabriksbygninger, der ofte havde så stor dybde, at man gennem vinduerne i facaden ikke kunne få nok sollys ind til midten af bygningen, derfor var løsningen at få lyset ind igennem taget.

Et rytterlys giver store mængder dagslys til rummet, og det kan være en fordel til mørke tagrum og til typehuse fra 60'erne og 70'erne, hvor lyset fra facadevinduerne ikke altid trænger langt ind i rummene.

Varmetilskud varmetab

Et rytterlys giver ikke bare store mængder dagslys i rummet, det kan også give et betydeligt varmetilskud til bygningen. Men et rytterlys kan også betyde et stort varmetab, hvis der ikke vælges glas med stor varmeisolering (lav U-værdi).

Nyt rytterlys på eksisterende huse.

Det er et større operation at etablere rytterlys på et eksisterende hus, så det er en økonomisk og praktisk fordel at gøre det, hvis taget alligevel skal renoveres eller udskiftes.

Rytterlys kan etableres på gitterspærtage med lav hældning, som er den typiske tagkonstruktion i typehuse i ét plan, og i hanebåndstage og bjælkespærtage med høj rejsning, som typisk ses i halvandenplans huse med udnyttet tagetage. Rytterlys kan også etableres på andre typer af tage.

Valg af system

Oftest er rytterlyset et industriprodukt eller tilpasset ud fra standardprofiler, med enkelte oplukkelige rammer af hensyn til udluftning. De fleste producenter har standardløsninger i aluminiumsystemer, så vinduespartiet kan laves meget spinkelt og let, så rudearealet og dermed dagslysindfaldet optimeres.

Rytterlys monteret mellem spærene

Den enkleste og billigste metode er at bevare spærene, den bærende del af taget, intakt og etablere vinduespartierne i rytterlyset imellem spærene. Her er det muligt at bruge almindelige tagvinduer, som man kender det fra skråtage. Fordelen ved at benytte denne type vinduer er, at man så har mulighed for at gøre brug af de mange slags tilbehør i form af solafskærmning og åbne/lukkeautomatik, der fås til almindelige tagvinduer.

Rytterlys med ændring af spærkonstruktionen

Hvis man skærer spærene af, inden de når rygningen, har man større frihed til at udforme rytterlyset. Det er en kostbar og kompliceret metode, da den kræver et større indgreb i tagkonstruktionen, der skal bibeholde sin bæreevne.

Konstruktion

Der skal anvendes rammesystemer, som er udviklet til glastagskonstruktioner, hvor tætningen er optimeret, og kuldebroer er minimeret for at undgå utætheder og kondens.

Profilsystemer i tage skal have to-trins tætninger og have mulighed for trykudligning.

To-trins tætningen indebærer, at den yderste del skal være så regntæt som muligt og give mulighed for trykudligning, så vand ikke suges ind i konstruktionen. Den inderste del skal være luft- og damptæt. Den udvendige tætning bliver aldrig helt tæt, hvorfor profilsystemet skal have indbyggede drænkanaler.

Glasset skal monteres i egnede profilsystemer efter producentens anvisning og det skal sikres, at vand bortledes fra false, dræn og den udvendige tagflade.

Glastaget skal have tilstrækkelig hældning. Ved lavere hældning end 27 grader (1:2) kan der være risiko for problemer med vandafledning, smudsansamling og kondensafdryp på indersiden. De udvendige klemlister/dækprofiler skal udformes så vand og sne ikke kan samles.

Glastaget skal have en tilstrækkelig karmhøjde, så sne ikke blokerer for åbninger til drænkanalerne i profilsystemet, eller at vandet ledes ind i konstruktionen. Højden bør være min. 150 mm for at undgå frost i sneophobninger.

Lovkrav til rytterlys

I bygningsreglementet er der krav til husets stabilitet og brandsikkerhed, som skal overholdes i forbindelse med ombygning og etablering af rytterlys.

Bygningsreglementet stiller energikrav til tagvinduer, de samme krav gælder for rytterlys. Kravene gælder det samlede vindue, hvilket vil sige den samlede isoleringsværdi for karm, ramme og rude.


Læs artiklerne:
Glas til rytterlys
Glastag og personsikkerhed






Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev