« Tilbage

Ingen bly i nybyggeri

Sidst revideret feb 2020
Glasfakta

Bly kan skade miljø og sundhed.

Siden år 2000 har det været forbudt at anvende bly i nybyggeri, og fra september 2007 blev det forbudt at bruge bly til renovering af eksisterende bygninger.

Bly har typisk været brugt i byggeriet til taginddækning, til at tætne mellem tagvinduer og selve taget og mellem skorstenen og taget. Blyet har blandt andet været brugt, fordi det har den fordel, at det er meget fleksibelt og let at arbejde med.

Problemet med brugen af bly er, at det vaskes ud og ender i grundvandet til skade for miljøet. Bly er et giftigt tungmetal, som ophobes i kroppen. Det skader blandt andet børns indlæringsevne, adfærd og intelligens. Derfor har der længe været arbejdet på at finde brugbare alternativer til bly i byggeriet.

Alternativer til bly

Der findes alternativer til bly, man kan eksempelvis anvende aluminiumsgitre med tyk polymer omkring, der har de samme egenskaber som bly og samtidig kan svejses i. Derudover kan man også bruge zink til taginddækning, selvom zink knækker lidt lettere end bly.

Fredede bygninger

Det er stadig tilladt at bruge bly på nogle få områder, for eksempel til restaurering af fredede og bevaringsværdige bygninger af kulturhistorisk betydning og af kirker.

Med hensyn til bevaringsværdige bygninger, opdeles bygninger i kategorier. Kulturarvsstyrelsen har oplyst, at det er den enkelte kommune, der afgør i hvilke kategorier, der skal bruges originale materialer, og i hvilke kategorier forbuddet mod brug af bly er gældende.

Bly i glas

Der er glas til specielle formål, der er undtaget fra de nye regler det gælder; lyskilder, optik, strålingsbeskyttende glas, krystalglas og silikatglas til sandblæsning.

Læs om "Røntgenglas"

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man se reglerne i Blybekendtgørelsen af 2007



Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev