« Tilbage

Sandblæsning af glas

Sidst revideret maj 2021
Glasfakta
Sandblæsning er en teknik til at skabe mønstre i glas, med et "frostet" udseende på glasset. Højtryksluft blandet med et slibemateriale fjerner noget af den blanke glasoverflade og skaber den ønskede effekt. Jo længere luftstrømmen og slibematerialet fokuseres på et sted, jo dybere bliver prægningen.

Sandblæste dekorationer

Muligheden for at udføre kunstfærdige, sandblæste motiver på glas opstod, da man i slutningen af 1800-tallet opfandt en kompressor, der drevet af en dampmaskine kunne slynge små sandkorn mod glasset under stort tryk. En skabelon af zink styrede sandet, der dannede kunstfærdige dekorationer eller matterede større arealer. Hidtil havde man lavet mønstre i glas ved enten at slibe glasset eller ætse det med den giftige flussyre.

Udviklingen af den nye teknik faldt sammen med industrialiseringen i 1800-tallet, hvor byerne voksede og fik nye kvarterer. København blev i den periode bebygget uden for voldene. Mange butikker, restauranter og hoteller, der blev bygget i den tid, fik døre med dekorerede glasruder, dekorerede butiksruder og interiører med fint dekorerede spejle.

Læs artiklen Ætset glas her på Glasfakta.




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev