Rengøring af flade glasspejle
Spejle har både funktionelle og æstetiske funktioner i indretningen til nutidens hjem, kontorbygninger, skoler, medicinske og institutionelle faciliteter. Ud over funktionen med at give reflekterede billeder, bliver spejle også brugt til at flytte naturligt lys længere ind i bygninger og øge åbenheden i rum. Korrekte rengøringsprocedurer skal følges for at sikre spejlenes langsigtede ydeevne.
Pleje og rengøring af spejle
Mange mennesker er uvidende om, hvordan man korrekt plejer og rengør spejlene i deres hjem og kontorer. Mange rengøringsprodukter hævder at være de bedste til spejle. Sandheden er, at pleje og rengøring af spejle er enkel og billig.
Man skal altid undgå, at spejlets kanter bliver våde med væske eller stoffer. Dette kan resultere i skader på spejlkanterne, almindeligvis kaldet "sort kant". Skulle spejlkanterne blive våde, skal de tørres af med det samme.
Følgende anbefalinger er fra producenter af kvalitetsspejle:
- Det allerbedste og sikreste rengøringsmiddel til et spejl er rent, varmt vand brugt med en blød, fnugfri klud. Vrid vandet fra kluden, før spejlet tørres af. Tør straks spejlet med en tør fnugfri klud.
- Brug ikke sure eller alkaliske rengøringsmidler til spejlrensning efter installation. Begge stoffer kan angribe frontoverfladen og kanter samt bagsiden af spejlet. Der må aldrig bruges slibende rengøringsmidler på et spejl.
- Spray ikke rengøringsmidler direkte på spejlet. Påfør altid rengøringsmiddel direkte på en blød, fnugfri klud og tør derefter spejlet af. Dette vil hjælpe med at forhindre, at man kommer i kontakt med spejlets kanter og beskadiger dem.
- Rengør ikke på tværs af flere spejle på samme tid. Ved rengøring af flere spejle installeret på en væg, aftør fugerne i samme retning som fugerne. Dette vil forhindre fugt i at samle sig i området, hvor spejlene når sammen.
- Brug ikke kommercielle spejlrensere, der indeholder ammoniak eller eddike.
- Brug ikke opløsningsmidler, til at fjerne overflademærker eller genstridigt snavs. Brug af opløsningsmidler kan angribe og beskadige kanterne og bagsiden af spejle.
- Brug bløde, fnug- og slibefri klude til at rengøre et spejl. Dette reducerer chancerne for at ridse spejloverfladen.
- Det sidste trin til rengøring af et spejl er at sikre, at alle samlinger og kanter er tørre, så der ikke kommer væske eller rengøringsmiddel i kontakt med kanter og bagside.
Gennemsigtige spejlprodukter
Transparente/to-vejs spejlprodukter tillader udsyn gennem en retning, mens de giver et udseende af et standard spejl på den modsatte side. Disse montager opsættes typisk med den belagte overflade mod spejlrummet. De ovenfor angivne rengøringsprocedurer gælder også for rengøring af belagte glasoverflader. Derudover skal der udvises ekstrem forsigtighed for at sikre, at ingen hårde genstande såsom fingerringe, smykker eller metaloverflader på rengøringsudstyr kommer i kontakt med den belagte overflade. Permanent beskadigelse af den belagte overflade kan skyldes ukorrekte rengøringsprocedurer.
Byggepladsforhold
Spejlprodukter skal opbevares og monteres beskyttet på byggepladsen. Spejle skal opbevares tørt, i godt ventileret område, fri for kemiske dampe og væk fra høje varmekilder såsom damp- eller vandrør. Eksponering af overdreven fugt eller skadelige byggematerialer kan resultere i overfladeforhold, der er svære at fjerne. Spejle skal være de sidste materialer, der skal installeres. Sprøjtet materiale såsom vægtekstur eller klæbemidler til vægbeklædning bør være fuldstændig hærdet inden spejlmontering.
Hvis der konstateres forhold, hvor spejle ikke kan rengøres ved hjælp af ovenstående procedurer, kontakt spejlleverandøren for retningslinjer for fjernelse af byggeaffald.
Manglende rengøring af spejle kan resultere i beskadigelse af den spejlede overflade og forringelse af den optiske kvalitet af spejlreflektansen.
Glasindustrien giver yderligere oplysninger i vejledningerne:
-”Rengøring – Ridser i glas”
-”Håndtering og opbevaring af glas og termoruder på byggepladsen”.
Glasindustrien opfordrer boligejere, håndværkere, hovedentreprenører, bygningsejere og facilitetsvedligeholdelsespersonale til at være opmærksomme på korrekte rengøringsprocedurer til spejle og forhold, der kan påvirke den langsigtede ydeevne negativt.