« Tilbage

Kan satineret glas rengøres som andet glas?

Sidst revideret aug 2021
Glasfakta

Satineret glas anvendes, hvor man gerne vil slippe lys ind, men hindre indkig

I projekter, hvor man ønsker at anvende satineret glas på eksempelvis indvendige døre, vægge og inventar, opstår ofte spørgsmålet, om satineret glas ikke er svært at rengøre.


Translucent glas

Fællesbetegnelsen for glas der ikke er transparent er translucent glas. Ved at vælge mat glas kan man styre, hvor meget lys der skal passere igennem glasset, og man kan forhindre indkig og udsyn.


Translucent glas anvendes blandt andet til vinduer i entréer og i baderum, toiletter, omklædningsrum for at slippe lys ind, men hindre indkig. Derudover anvendes translucent glas som et dekorativt element i glaspartier.


Satineret glas

Satineret glas fremstilles ved at syreætse overfladen på den ene side af glasfladen, så glasset kommer til at ligne sandblæst glas.


Læs mere om: Ætset glas, satineret glas


I forhold til sandblæst glas er syreætset glas meget lettere at holde rent, den ætsede overflade er glat og glasset har det frostede udseende.


Satineret glas i baderummet

Når syreætset glas anvendes til bruseafskærmninger, bør den syreætsede overflade ikke udsættes for direkte vandpåvirkning, da den matte effekt stort set ophører, når glasset er vådt. Derfor skal den ætsede overflade være på ydersiden af brusenichen


Generelt om rengøring af glas

Glas bør rengøres jævnligt, for at undgå kemiske påvirkninger fra miljøet, der kan bevirke at glasoverfladen kan blive mat, mindre gennemsigtig, anløbet eller ætset. Mangelfuld rengøring kan bevirke ætsning af glasoverfladen i form af pletter og skjolder, der ikke kan fjernes.


I forbindelse med byggeri bør alle glas inspiceres og rengøres omhyggeligt under og efter byggeriets afslutning, for at undgå skader forårsaget af kemisk påvirkning fra andre byggematerialer (beton m.m.)


I nyt betonbyggeri anbefales hyppig rudevask, ved udtørret beton bør ruderne vaskes straks efter regnvejr!


Rengøring af glas skal udføres ved anvendelse af rigeligt rent vand, eventuelt med mildt rengøringsmiddel specielt beregnet for rengøring af glas, og forsigtig mekanisk rengøring med egnet blød børste eller svamp.Efterfølgende aftørres med gummiskraber og/eller vaskeskind. Der må ikke anvendes skurende, skærende eller slibende midler.




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas