« Tilbage
Picassomaskinen. Miljøvenlig maling til glas, F. Weien Svendsen

Miljøvenligt malet glas i alle regnbuens farver til hele huset

Sidst revideret dec 2020
Glasfakta

Miljøvenligt malet glas til alt fra solcelletag til stænkplader

Hos glarmester F. Weien Svendsen går hverdagen ikke længere kun med rudeskift, reparationer og opsætning af glasvægge til brusenichen. Glarmesteren har nu i et par år også malet glas til eget brug og til hele glasbranchen. Læs historien nedenfor – og udforsk mulighederne med farvet glas her.


Da F. Weien Svendsens direktør Brian Hansen stødte på malermaskinen Picasso på en messe i 2017, var det kærlighed ved første blik. Maskinen kan male fladt glas i både store og små formater, og Brian Hansen så med det samme sit snit til at få maleranlægget i virksomheden.


”Førhen brugte vi enten selv meget tid på at lægge folie på glasset eller at få det leveret i en særlig farve fra fabrikken. Med Picassomaskinen kunne vi pludselig male det hele forholdsvis hurtigt – og i mange flere farver end vi var vant til”.


Malermaskinen, der har fået sit eget rum på værkstedet i Brøndby, maler over 15.000 forskellige farver i både Pantone, RAL og NCS-farvesystemet. Farverne er fremstillet i holdbar og slidstærk, vandbaseret maling, der er grundigt testet på glas både ude og inde.


Her ses indehaver Brian Hansen med Picasso maskinen, der maler glas i både store og små formater. Teknologien i maskinen sørger for minimalt spild og maksimal dækning.


Glas i alle regnbuens farver til hele huset

Når man tænker i interiørglas, er det ofte den gennemsigtige og luftige kvalitet i glasset, der bliver fokuseret på. Men det er synd og skam, for glas som materiale kan meget mere end bare at være gennemsigtigt. Når glasset males i en spændende farve og placeres i badeværelset, garderoben, køkkenet eller i stuen, bidrager det på en unik og elegant facon til den øvrige indretning.


”Når først man tænker på glas i farver, åbner der sig en helt ny verden af muligheder, både fordi der er så mange farver at vælge imellem og fordi farven dækker for udsyn, så det også kan bruges til afskærmning, f.eks. når man gerne vil værne om privatlivet”, fortæller Brian Hansen.


Siden malermaskinen landede på Vibeholmsvej, har der været gang i mange forskellige flotte farver, særligt til stænkplader til køkken og bad, men også til brusekabiner. Malet glas har virkelig vundet indpas – både til erhverv og private.


”En farvet brusekabine er et flot og interessant valg og farven kan være med til at definere og markere rummet rigtig meget – så det bliver alt andet end kedeligt”, siger Brian Hansen.


F. Weien Svendsen A/S har i længere tid haft et samarbejde med en stor, dansk producent af solcellepaneler. Her producerer F. Weien Svendsen tilpasningsstykkerne til solcelletag i mange forskellige farver og størrelser, lige fra kæmpe byggerier til private villaer. Samarbejdet har betydet, at virksomheden har kunne teste kapaciteten for større produktioner og det er gået godt.


”Vi kan nu med selvtillid sige, at vi kan male flere 100 glas ad gangen – så nu vi tør godt at byde ind på større leveringer af malet glas”, bedyrer Brian Hansen.


Orange brusekabine i mindre lejlighed. Farven giver lys og liv til hele lejligheden.


Her en afdæmpet, støvblå brusekabine i glas, der sammen med de blå kakler og detaljerne i træ skaber et behageligt badeværelse med rum til refleksion.


Mange unikke muligheder med malet glas

Udover at vælge farven på det glas du ønsker dig, har du også mulighed for at (til-) vælge en række andre egenskaber ved glasset. Først og fremmest kan glasset hærdes inden det males, hvilket gør det brugbart til f.eks. glasværn, altanglas, facader og bruseløsninger. Herefter kan du vælge om glasset skal matteres. Mat glas har en flot finish, der egner sig fantastisk til de mere afdæmpede farver og løsninger, f.eks. en pastelfarvet glashylde i gangen eller en stilfuld sort stænkplade bag håndvasken på badeværelset.


Der er mere end 15.000 farver at vælge imellem, når du skal have glas farvet af Picasso. Glasset kan bruges både ude og inde.


Tekst og billeder er leveret af glarmester F. Weien Svendsen.




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas