Byg-Erfa og glas
BYG-ERFA formidler information om byggeriets erfaringer, herunder også glaskonstruktioner
Formål med BYG-ERFA
- At medvirke til øget teknisk kvalitet i byggeriet gennem indsamling, bearbejdning og formidling af byggetekniske erfaringer, så svigt og skader kan forebygges eller udbedres mest hensigtsmæssigt.
- At formidle information om dokumenterede byggetekniske erfaringer.
- At redegøre for afhjælpning af konstaterede problemer og henvise til erfaringsmæssigt gode og enkle byggetekniske løsninger.
- At videregive de byggetekniske erfaringer til relevante målgrupper, så resultatet indarbejdes videst muligt i byggeriets praksis.
BYG ERFA erfaringsblade
BYG-ERFA arbejder for at øge den tekniske kvalitet i byggeriet, ved at indsamle, bearbejde og formidle byggetekniske erfaringer for at forebygge og udbedre svigt og skader i byggeriet.
Erfaringsbladene redegør for et byggeteknisk problem og beskriver, både hvordan problemet kan løses, og hvad der kan gøres i projekteringsfasen for at forebygge problemet.
Erfaringsbladene henvender sig til projekterende, rådgivende og tilsynsførende (arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører), udførende håndværkere og entreprenører; bygningsansvarlige, vedligeholdelses- og driftspersonale; boligorganisationer og byfornyelsesselskaber; byggevareproducenter og leverandører; administratorer og forsikringsselskaber og endelig til offentlige forvaltninger. Bladene bruges også af bygningsbrugerne, som herved bliver sparringspartnere for de professionelle.
Et sekretariat varetager det daglige arbejde, mens en redaktionsgruppe kvalitetssikrer indholdet i de byggetekniske erfaringsbladene, som udarbejdes af fagfolk og specialister fra byggebranchen og byggeriets videns- og forskningsinstitutioner.
BYG-ERFA blade med relation til glas
BYG-ERFA (31) 980210: Valg og montering af indbrudshæmmende glas (sikringsglas).
BYG-ERFA (31) 200928: Termisk brud i glas.
BYG-ERFA (31) 210619: Skader på glas.
BYG-ERFA (31) 020214: Forsatsløsninger til ældre vinduer – varme- og lydisolering samt dagslys.
BYG-ERFA (31) 030508: Kondens på glasflader - termoruder og energiruder.
BYG-ERFA (31) 051207: Termo- og energiruder – dugdannelser, revner og udskiftning.
BYG-ERFA (31) 210618: Funktionsglas.
BYG-ERFA (31) 260220: Glas-/metalbeklædning ud for etageadskillelser og tværvægge.






