« Tilbage

Almindelig float, varmeforstærket og hærdet glas udbøjer ens

Sidst revideret nov 2020
Glasfakta

Hvorfor almindelig float, varmeforstærket og hærdet glas alle udbøjer ens.Betydning af Youngs modul/ elasticitetsmodulet.


Udbøjning

Når et fast materiale, som en stålbjælke, har en belastning der påføres, vil belastningen få bjælken til at bøje. Størrelsen af bøjningen afhænger af bjælkens størrelse og form samt stivheden af materialet, som bjælken er lavet af og den belastning, der er anvendt. Teknisk betegnelse for materialestivhed er elasticitetsmodul eller Youngs modul.

Youngs modul

Youngs modul, E, er en materialekonstant, også kaldet det elasticitetsmodulet eller E-modulet. Det måles i pascal (Pa) og fortæller noget om et elastisk materiales modstandskraft mod deformation. At et stof er elastisk, betyder, at det går tilbage til sin oprindelige form, når det ikke længere er udsat for ydre kræfter.
Et materiales fleksibilitet er omvendt proportionalt med Youngs modul. Det vil sige, at jo mindre det elastiske modul er, jo mere fleksibelt er materialet eller sagt på en anden måde materialer med høje modultal er stivere end materialer med lavere modultal.

Kulstofstål er 3 gange stivere end aluminium, og glas har næsten samme stivhed som aluminium. I praksis vil det betyde, at hvis man har to bjælker af samme størrelse, den ene af stål og den anden af aluminium, vil aluminium bøje 3 gange mere end stålbjælken, hvis de er ens belastet.

Youngs modul er ikke udtryk for materialets styrke (evne til at modstå varig (eller plastisk) deformation, hvor materialet ikke kommer tilbage til sin oprindelige form).

Hærdet eller varmeforstærket glas

Når glas er hærdet eller varmeforstærket, vil elasticitetsmodulet forbliver uændret. Dette betyder, at for samme størrelse og tykkelse på et glas, vil bøjningen for den samme påførte belastning være nøjagtig det samme, uanset om glasset er almindeligt ikke varmebehandlet floatglas, varmeforstærket eller hærdet glas.
Selvom bøjningen er den samme, findes der en meget betydelig forskel. Afkølingen efter varmebehandlingen giver overfladen og kanterne en komprimering. Samtidig med at der er spændinger i glasset, opretholdes en ligevægt mellem den ydre kompressionsspænding og den indre spænding i det endelige produkt.

Selvom den grundlæggende materialestivhed er uændret ved varmeforstærkning og hærdning, vil glassene være meget stærkere end alm. float overfor statiske belastninger som vindbelastning. Dette betyder, at for samme størrelse glas, med samme tykkelse og samme påførte belastning, vil de tre typer glas have hver sin sandsynligheder for brud, selvom udbøjningen for hver af disse glasstyper er ens.




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev