« Tilbage

Tagpavillionen på Aros

Sidst revideret dec 2014
Glasfakta

Aros har fået en tagpavillion, så man nu kan komme op i ”Your Rainbow Panorama” direkte fra museet uden at skulle ud i vejr og vind.


Tidligere skulle man ud på tagterrassen af Aros for at komme op og opleve Your rainbow panorama, og det kunne til tider være en kold og blæsende oplevelse. Med tagpavillionen kan man nu let og bekvemt opleve Aarhus fra byens mest farverige side.


Tagpavillionen er på 310 kvadratmeter og rummer et informationscenter, Sky Room og en lounge, der har fået navnet Sunset Lounge.


I Sky Room kan man studere en model af Olafur Eliassons kunstværk Your rainbow panorama nærmere, inden man går op i selve regnbuen, som kunstværket ofte kaldes.


I Sunset Lounge der vender mod vest, kan man som navnet indikerer nyde solnedgangen, og her er Olafur Eliassons nye kunstværk Your condensation installeret. Kunstværket er skabt specielt til tagpavillionen.


Med tagpavillionen træder Aros et skridt længere ind i museernes elite og gør Aarhus lidt større på verdenskortet.


Tagpavillionen er tegnet af Arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen, der også står bag selve Aros-bygningen.


Fotos i denne artikel er bragt med tilladelse fra Studio Olafur Eliasson og AROS Aarhus kunstmuseum.




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas