Optiske forvrængninger i glas
Der findes ikke et ”optisk tal” der passer alle typer af glas
Glasindustrien er blevet udfordret i mange år til at skabe en optisk målestandard for glasprodukter og vinduer. Måling af forvrængning i glas, dvs. afvigelse fra planhed, er ikke et nyt emne. Imidlertid er efterspørgslen steget med større brug af strammere energieffektivitetskrav, flere variationer i glasstørrelser, standardændringer, sikkerhedskrav og nye montagesystemer, som også har resulteret i mere varmebehandlet glas, 2- og 3-lags termoruder og multi laminater. Alle disse produkter kan hver for sig betyde øget mængde af forvrængning, der ses på bygninger.
Definition af forvrængning
Forvrængning i glas er ikke et problem om skarphed eller farvedybde, men en afvigelse der gengiver lige linjer i et objekt eller et billede som buet. Billedforvrængning er en realitet, som glasfremstillere prøver at holde på et minimum.
Ofte opfattes forvrængning i glas, når det spejlede observerede objekt eller billede ikke svarer til det forventede eller den sande form af objektet. Formen på det forvrængede billede er mest synligt, når man ser på billedet, reflekteret fra overfladen af glas i stedet for at se det transmitterede billede gennem glasset.
Faktorer, der er kritiske til bestemmelse af en opfattet synlig forvrængning er:
• udseendet af et reflekteret billede
• synsvinklen
• afstanden fra seeren til glas
• afstanden til de viste objekter til glasset
• hvordan billedet bevæger sig
• billedets form.
Det er også vigtigt at forstå at den menneskelige opfattelse af forvrængning varierer blandt beskuerne. Hvor det reflekterede billede indeholder træer eller skyer på himlen, er det vanskeligere at skelne mellem graden af forvrængning i glasset sammenlignet med hvis det reflekterede billede er lige linjer og 90-graders vinkler, hvor forvrængninger meget let vil blive opfattet.
Refleksionen af en bygning langt væk vil have større forvrængning end en bygning der er tæt på. Forvrængning er muligvis ikke synlig hvis iagttageren er lige op ad glasset, hvorimod den kan være tydelig, hvis man er i en stor afstand fra glasset.
En meget lille afvigelse i overfladens planhed medfører en stor afvigelse over lange afstande. Når synsvinklen stiger fra 90 grader (vinkelret på glasset) mod 0 grader (parallelt med glasset) vil synlige forvrængninger blive ændret. Under visse iagttagelsesbetingelser, vil en vis forvrængning uundgåeligt kunne ses.
Kilder til forvrængning
Forvrængning i glas kan være forårsaget af variationer i tykkelse, planhed og parallelitet (fx hærdet glas eller termoruder).
Almindeligt floatglas
Ubehandlet floatglas er typisk anset for at være helt plant og forvrængningsfri; dog er det måske ikke altid tilfældet. En årsag til en evt. forvrængning i ubehandlet glas er tykkelsesvariation over hele glasbredden i det flydende glas i floatbadet, især i tykkere glas. Når glasbåndet afkøles kan der også være forvrængninger forbundet med at rullemærker fra afkølingen kan vises.
Varmebehandlet/hærdet glas
De forreste og bageste kanter kan udbøje når glasset forlader hærdeovnen ligesom lokale udbøjninger; rulle bølge (rollerwave) fra vandret ovne kan forekomme, og der kan være total udbøjninger i glasset. Alle varmebehandlede glas har en vis forvrængning.
Disse forvrængningseffekter kan blive mere tydelige med brugen af farver (emalje facadeglas), reflekterende belægninger og energi- og solafskærmende-belægninger.
Lamineret glas
Ved laminering af almindeligt glas vil overfladen være plan som almindeligt glas. Hvis et eller flere af de enkelte lag er hærdet vil der kunne være variationer som i hærdet glas.
Tidligere sås ofte buede spejlbilleder i støbelamineret glas, hvor lamineringsvæsken ikke var jævnt fordelt.
Termoruder
Reflekterende forvrængning i en forseglet termorude har altid eksisteret siden de allerførste termoruder blevet kom på markedet. Glasset i en forseglet termorude vil bøjes afhængig af højde ændringer, atmosfærisk temperatur og / eller barometrisk trykændring, og indvendige / udvendige temperaturforskelle. Disse ændringer vil variere efter time, dag, årstid og geografisk placering gennem året, netop fordi det er et forseglet hulrum.
At glasset i en termorude reflekterer forskelligt, kan udnyttes til at konstatere om der er et (eller flere) belagte glas i ruden. Ved at se på en flammes spejlbilleder i en flerlagsrude vil der i en 2-lags rude komme 4 spejlbilleder af flammen, og hvor der er en farveændring vil det være det belagte glas.
Indramningens effekt
Montagedetaljer kan let tilføje forvrængning. Rammer og false som ikke er plane kan dreje en glaskant og ses som en drejning i det reflekterede billede. Forvrængning langs glasskanten ses oftest når glaslister ikke har ensartede tryk på glaskanten – glas skal normalt ikke spændes fast, men blot fastholdes!
Spejle
Al opklæbning, påføring af dobbeltklæbende tape og lignende skal være lodret, for at evt. kemisk afdampning kan ventileres væk og ikke lukkes inde, hvilket vil få spejlet til at ”bule”.
Varme fra spot/belysning tæt på spejlet kan også medføre forvrængning i spejlbilledet.
Måling af forvrængning
Forvrængning er udbredt i varmebehandlet glas og ses oftest som en sekvens af konkave og konvekse variationer fra en flad overflade. Den totale udbøjning (pilhøjde i ubelastet tilstand) for enkeltlags floatglas uden huller og udskæringer må ikke overskride 3 mm pr. lbm. Den lokale udbøjning må maksimalt være 0,5 mm målt over 300 mm parallelt med og i en afstand af 25 mm fra glaskanten. Disse tolerancer gælder for hærdet floatglas som enkeltlagsglas.
For termoruder med hærdet glas kan alene den lokale udbøjning måles direkte udvendigt på den færdige termorude. Iht. DS/EN 12150 kan den totale udbøjning kun måles på enkeltlagsglas. For termoruder med andre glastyper, og særligt ved belagt glas (energi- og solafskærmende belægninger) samt emaljeret og silketrykt glas, kan afvigelserne være større. Kontakt producenten for information om tolerancer for aktuelle glastyper og belægninger.
Der findes ikke i øjeblikket definerede metoder til måling af forvrængning i termoruder eller laminerede glas i en installeret tilstand. I flere standarder omtales visse typer af forvrængning som distortion.
Konklusion
Der findes ikke en optisk standard eller specifikationer for alle glasvarianter. Det skyldes bland andet, at med alle de på markedet forskelle er det ikke praktisk muligt på grund af den store variation, der er i fabrikationsudstyr og processer, antallet af forskellige varmebehandlede glas i færdige produkter, virkningerne af temperatur / trykændringer, spørgsmål om ruder monteret i systemrelaterede sammenhænge osv.
Specificering af en optisk standard på et enkelt glas garantere ikke, at hele rudeenheden er acceptabel. De faktiske glasprodukter, størrelse, anvendelse og marked, den aktuelle bygningstype og placering, og arkitektens / ejerens forventninger skal være overvejet på hver enkelt projekt.