Dobbeltfacader i glas og facader med curtain walls

Når en bygninger har to facadeniveauer, kaldes facaden en dobbeltfacade

Dobbeltfacader er et udvendigt vægbeklædningssystem, der er uden på en bygnings facader. 

Som regel bruges det ydre niveau udelukkende til vejrbeskyttelse (sekundær facade), mens det indre niveau danner facadelukningen og står for den varmeisolerende funktion (primær facade).

Dobbeltfacade af glas

Den primære facade er en isoleret skal med varmeisolerende termoruder, den sekundære er ofte en facade af enkelt lag glas. Hulrummet mellem facaderne er ofte mellem 0,60 og 1 m dybt og fungerer som en termisk bufferzone, der enten er et lukket system eller bruges til at kontrollere rummets temperatur og udluftning.  Der kan placeres integrerede ventilationsåbninger i begge  facade-niveauer. 

Solafskærmningselementer og vedligeholdelsesbroer er normalt placeret i rummet mellem facaderne.

Sammenlignet med konventionelle glasfacader giver dobbeltfacader effektiv lydisolering, reducerer transmissionens varmetab om vinteren og beskytter mod vejrpåvirkning. Dobbeltfacader gør det også muligt at have naturlig ventilation i høje bygninger, selv ved kraftige vindforhold, de reducerer træk og giver mulighed for natkøling.

Ulemper

Dobbelte facader kræver højere investerings- og driftsomkostninger (især rengøring). Facaden optager mere plads af det bebyggede areal, så der bliver forholdsvis mindre reelle kvadratmeter end, hvis bygningen havde en almindelig facade. Ved vindstille vil der være lavere luftskifte, medmindre man har installeret et system til mekanisk udluftning. Lydoverførsel fra naborummene vil være højere, til gengæld har man så ikke støj fra de omkringliggende veje, torve og lignende.

Læs artiklen: Industriens Hus med dobbeltfacade

Regnskærm 

I vejledningen til Bygningsreglementet anvendes ordet regnskærm i forbindelse med enfamiliehuse. Se mere her.

Curtain walls

Curtain walls adskiller sig fundamentalt fra den bagventilerede Curtain walling, selvom den også er placeret på en bagvedliggende bygningsstruktur, er den ikke bagventileret.

Curtain walls belaster bygningen statisk med sin egenvægt og vindlast. Dens underkonstruktion, der normalt består af aluminiums- eller stålprofiler og er udfyldt med glas eller andre facadeelementer, er fastgjort til bygningens bærende struktur.

For curtain walls af glas skelnes der mellem følgende systemer alt efter fastgørelse og montering af glaselementerne:

• Add-on-systemer, hvor glaselementerne er placeret på en ramme og f.eks. fæstnet med silikone og klemlister i et strukturelt system
• Panelsystemer, hvor kombinationer af faste ruder, vinduesruder og fx uigennemsigtige sandwichpaneler er præfabrikerede og hængt som en sammenhængende komponent på bærerammen
• Modulære systemer, der ligner panelsystemerne, men ofte er opbygget i flere lag med enheder til solafskærmning, vedligeholdelsesbroer, solcelleanlæg osv.
• Curtain walls kan f.eks. udføres som en post-sprosse-konstruktion eller som elementfacade. Produktstandarden Curtain walling DIN EN 13830 indeholder de tilsvarende specifikationer.

Curtain walls facader ventileret bagpå

Ved curtain walls ventileret bagpå, er der et luftlag mellem den isolerede bygning og beklædningen. Det sikrer konstant ventilation af bagsiden af den udvendige beklædning og adskiller den fra den isolerede bærende struktur. Denne opdeling gør det muligt at fastgøre et lukket isoleringslag på ydersiden af bygningen. Normen, der gælder her er DIN 18516. Konstruktionen består (udefra og indefra) grundlæggende af den udvendig beklædning, luftlag, isoleringslag og bærende struktur.

Sekundær facade

Beklædningen, der er fastgjort til en bærende konstruktion, fungerer som en beskyttelse mod vejrliget. Den består normalt af materialer såsom aluminiumskompositpaneler, fibercement, træ og keramik. Glas bruges også som udvendigbeklædning, hvor materialet opnår meget forskellige effekter. For eksempel kan gennemsigtige glas gøre overfladerne bag dem synlige, mens ætsede, sandblæste eller delvist trykte glas for det meste dækker dem. Farvet eller emaljeret glas giver den respektive bygning karakter af en glasstruktur med deres blanke overflader uden at afsløre isolationslaget bag den.

Underkonstruktionen til den ydre beklædning består normalt af træ, aluminium eller en kombination af begge. I de fleste tilfælde er det dog aluminium der anvendes. Disse konstruktioner er tredimensionelt justerbare, ujævnheder og niveauspring kan let udjævnes.

Luftlaget

Curtain walls med bagvedliggende ventilation er ikke et sammensat system, snarere er komponenterne i varmeisolering og vejrbeskyttelse strukturelt adskilt fra hinanden. Det bageste ventilationsrum imellem regulerer klimabalancen. Fugt fra bygningen bevæger sig opad gennem luftrummet, og fugtige udvendige vægge kan tørre på meget kort tid.

Isoleringen

Ideelt set lukker isoleringslaget problemfrit hele bygningen og rummer åbningselementer som vinduer og døre. De vigtigste anvendte materialer kan være mineraluld, træfiberisolering, ekstruderet polystyren, polyurethan og glasuld. Med flere lag isolering reduceres kuldebroer yderligere, da konstruktionen bedre kan dækkes eller pakkes med isoleringsmateriale.

Den bærende konstruktion

Den bærende konstruktion danner bygningens underlag for den egentlige facadelukning. Den kan for eksempel være udført som en stålskelet, en armeret betonkonstruktion, murværk eller som en trærammekonstruktion. Alle belastninger fra den udvendige beklædning overføres til den bærende konstruktion via systemet bestående af underkonstruktionen og forbindelsespunkterne. Vinduer og døre er fastgjort direkte til den bærende struktur.