« Tilbage
Glasfacader leveret af Glaseksperten

Psykiatrisk Center Ballerup med en skov printet på de nye glasfacader

Sidst revideret dec 2020
Glaseksperten

Psykiatrisk Center Ballerup får en skov af birketræsgrene på glasfacader i to nye bygninger


Region Hovedstaden har netop fået opført to nye bygninger på Psykiatrisk Center Ballerup. Et af de iøjnefaldende kendetegn ved bygningerne er et væld af keramisk printede birketræsgrene og -blade på 50 facadeglas, som Glaseksperten har leveret.

Naturen er sund for sjælen, og i to nyopførte gennemgangsbygninger mellem to ambulatorier på Psykiatrisk Center Ballerup har man taget utraditionelle metoder i brug for at lukke naturen ind samtidig med, at man skærmer af. Her har man nemlig ladet sig inspirere af de omkringliggende grønne omgivelser og fået printet en masse hvide birketræsgrene med blade på glasfacaderne, som Glaseksperten har stået for at levere.

- Vi ønskede at opnå en afskærmende effekt uden brug af traditionelle løsninger som for eksempel persienner, der lukker lyset ude. Her fungerer det hvide keramiske printglas som en delvis afskærmning, der har til formål at gøre det svært for øjnene at fokusere pa° det, der er bagved glasset. Derudover dækker printet kun under halvdelen af glasset og er samtidig gennemsigtigt, hvilket gør, at mest muligt lys trænger igennem, forklarer arkitekt MAA fra AG5, Camilla Seidel, der har været rådgiver på projektet. Hun tilføjer:

- En af kvaliteterne ved keramisk print er desuden muligheden for at skabe et unikt identitetsgivende udtryk, som knytter sig til bygningens funktion og placering med lys, plads og grønne omgivelser. Mod syd kan man for eksempel opleve en filtrering af sollyset, hvor skyggespil kommer til syne og varierer med vejr og a°rstider, og på den måde giver facaderne en naturligt vekslende oplevelse af stedet.



Region Hovedstaden fik sidste år lavet en tilsvarende facadeløsning med termoglas og birkeprint til en ny receptionsbygning på Psykiatrisk Center Ballerup, og hos Glaseksperten oplever man, at det ofte er en løsning, som falder i god jord:

- Når først kunden har stiftet bekendtskab med printglas og de uendelige muligheder og fordele, vender de ofte tilbage med bestillinger til nye projekter. Det har vi også oplevet her i forbindelse med Psykiatrisk Center Ballerup, hvor vi har leveret yderligere 50 styk 3 lags-termoruder med et areal på 120 kvadratmeter. Udover de arkitektoniske kvaliteter har glassene desuden den fordel, at de både er hærdede og laminerede, hvilket forstærker glasset og giver en høj personsikkerhed, fortæller Jess Gregersen, som er salgsdirektør hos Glaseksperten.

De to nye bygninger er placeret mellem to eksisterende etplans-langhuse fra 1950’erne og er udformet som en pergolastruktur i stål, der omrammer en let facade i glas. Gangarealet vender mod nord, hvor facaden har glaspartier hele vejen for at synliggøre forbindelsen mellem bygningerne og skabe en passage, der er fuld af lys. Ambulatorierne vender mod syd, hvor der er udsigt til et beplantet område på bagsiden, og facaden består af både glaspartier og lukkede partier.

Projektet er netop blevet afleveret og er klar til brug medio december.





Kontakt info til leverandør


Glaseksperten - Se profil
Sprogøvej 13
9800 Hjørring

ordre|glaseksperten.dk
+45 98 92 19 11



Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev