Glasfakta - IYOG22 Glass Symposium

IYOG22 Glass Symposium i Aalborg 18.-19. maj

FN har proklameret 2022 som det internationale glasår: The International Year of Glass, IYOG22.


Som en fejring af glasåret er Glasindustrien, sammen med Dansk Keramisk Selskab og Aalborg Universitet, med til at arrangere et internationalt symposium om glas. Det sker på Aalborg Universitet i dagene 18. og 19. maj.


IYOG22 Glass Symposium åbner 18. maj med en velkomst fra professor ved universitetet i Madrid og formand for FN’s tilrettelægning, Alicia Duran, som også har sæde i styringskomiteen for den globale organisation International Commission on Glass, ICG.


I løbet af de to dage kan du blive inspireret og få masser af ny viden om glas og dets anvendelse som et af byggeriets fremtidige bæredygtige bygningsmaterialer. Glas er også et plastisk og formbart materiale, der optræder i kunstens tjeneste, og er medspiller i et stort program af teknologisk innovation.


Tilmelding til International Year of Glass Symposium 2022 på Aalborg Universitet kan ske her.

Få indblik i den nyeste udvikling inden for glas

20 oplægsholdere fra fem forskellige lande vil berige dig med omfattende viden om glas og præsentere synspunkter på glas i en vital rolle frem mod et bæredygtigt samfund i balance. Du vil få indblik i ny forskning inden for glas, det nyeste inden for glasfiber, bioglas i sundhedsfaglig sammenhæng og meget mere. Carl Axel Lorentzen fra Glasfakta er blandt oplægsholderne.


Se programmet her.


Tilmelding kan foregå her.

Afmeld nyhedsbrev her Problemer med at læse denne mail? - Klik her