2022 var af FN udnævnt til at være International Year of Glass, og der har i løbet af året – og over hele kloden – været afholdt rigtigt mange events med fokus på glas og glassets mange kvaliteter. Emnerne har været mange; genanvendelse, bæredygtighed, teknologi, smart glas, indeklima, sikkerhed og meget mere.
Brugen af glas kommer også i fokus i det kommende år;
Allerede først i det nye år forventes Bygningsreglementets nye vejledning om glaspartier og glasværn at komme i høring. Det er vigtigt, at eksempelvis krav og retningslinjer om personsikkerhed ved brugen af glas er klare, så sikkerheden er i top.
Vi siger tak for jeres interesse og for de mange spændende løsninger og bidrag fra vores leverandører – og ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
På gensyn i 2023. |