Solceller - den nye afgrøde
Solen bager ned - og kunne vi ikke få noget ud af al den energi? I et klimaperspektiv er det glædeligt, at der for alvor er kommet skub i den grønne omstilling, og nødvendigt, hvis vi skal nå at bremse den globale opvarmning. Ser man på arealbehov, er solceller (tæt forfulgt af vind) den energiform, som producerer mest energi pr. arealenhed.
Udlejning af jord til solcelleanlæg kan for en landmand også være mere indbringende end at forpagte den ud, især hvis jorden er underlagt særlige dyrkningsmæssige begrænsninger, eller udbyttet på grund af boniteten ikke er så stort.
Og flere sommerfugle, bier og vilde blomster er også noget, der klinger godt i de flestes ører. Solcelleparker udgør et kæmpestort potentiale, når det gælder om at beskytte og forbedre både dyre- og planteliv. Det skyldes, at den jord, som solcellepanelerne står på, får fred og ro til at udvikle sig vildt, og dermed beskyttes også grundvandet, da jorden hverken bliver gødet eller sprøjtet.
Men trods stor opbakning til den grønne omstilling er ikke mange danskere begejstrede ved tanken om at skulle være nabo til et solcelleanlæg på grund af dets indflydelse på landskabet,
Nogle frygter refleksionerne fra solcelleanlæggene, men solceller er ofte udstyret med antirefleks glas, der også giver ydelsesmæssige fordele i forhold til moduler med almindelig glasoverflade.
|