Hvorfor gasfyldes energiruder

Gassens bevægelses mulighed i mellem glassene er afgørende for U-værdien

Isoleringsevnen i en termorude afhænger af:

• Glassets emissionsfaktor det vil sige belægningens evne til varmerefleksion
• Luftafstanden (afstanden mellem glassene i ruden)
• Gasfyldning og gastype

Det vil sige, at glassets tykkelse ikke har indflydelse på isoleringsevnen i termoruder. Kun ved meget tykke glas kan det få en lille betydning.

Gasfyldning

Ved gasfyldning erstattes det atmosfæriske luft mellem glaslagene med gasarterne argon eller krypton. Argon og krypton har større massefylde end almindelig luft.
Konvektionen, det vil sige luftcirkulationen i hulrummet, bliver derved nedsat, så rumvarmen overføres langsommere fra det inderste varme glas til det yderste koldere glas.

Gassen er usynlig og hindrer ikke lysgennemgangen. De gastyper der i dag bruges i termoruder er ugiftige og skader ikke miljøet.

Argon er billigere end Krypton.
Argon har sin maksimale virkning ved 15-16 mm luftafstand.
Krypton har sin maksimale virkning ved ca. 9-10 mm luftafstand.
Det er i h.t. Miljøstyrelsen forbudt at bruge SF6-gas i Danmark siden 1. januar 2003.

Energiruder er gasfyldte

En energirude er en termorude med særlig god isoleringsevne. I alle termoruder anvendes i dag floatglas med fine optiske egenskaber.

I energiruden er det ene lag glas forsynet med en særlig energibelægning = lavemissionsbelægning (coating).
Samtidig er hulrummet mellem glassene fyldt med gasarten argon eller krypton.
Dette resulterer i en væsentlig forbedring af isoleringsevnen.

Varmetab i en gammeldags termorude

To trediedele af varmetabet gennem en gammeldags termorude sker ved absorption af varmen/energien i glassene og derefter varmestråling mellem glassene dvs. bølgelængden for stuevarme giver ikke mulighed for direkte varmestråling gennem glasset, som ved solstråling.
Den sidste trediedel sker ved konvektion svarende til cirkulation af luften.


Varmetabsfordellingen i en gammeldags termorude (uden gas)

Varmetab i en energirude

Når det ene glas er energiglas i termoruden, falder varmestrålingen fra 2/3del til 1/5del. Dvs. de resterende 4/5del af varmetabet sker ved konvektion.


Varmetabsfordelingen i en energirude (uden gas)

Hvorfor gasfyldes energiruder?

Gasfyldningen påvirker den del af varmetabet, der er konvektion mellem glassene. Det vil sige, at der i en gammeldags termorude kun er en trediedel at påvirke, hvor der i en energirude er fire femtedele at påvirke. Der er derfor god grund til at gasfylde en energirude, hvor forbedringen giver en U-værdi fra 1,6 (12 mm) til 1,1 (15 mm) med et energiglas, hvorimod en gasfyldt gammel termorude kun giver et fald i U-værdien fra 2,9 til 2,7 ved 12 mm luftafstand.