« Tilbage

Termoruder i høje højder

Sidst revideret aug 2018
Glasfakta

Hvad sker der med termoruder, når de monteres i byggerier i højtliggende områder, og kan termoruder holde til, at blive transporteret over bjergkæder

Højdeforskellen, mellem hvor termoruder produceres og hvor de monteres, har betydning for belastningen af ruden.

Termoruder, der er produceret på normalvis, kan når de monteres i højder over 1000 m udsættes for så store påvirkninger, at de revner. Skaden opstår når forskellen mellem luftmellemrummets tryk og atmosfæretrykket bliver for stor

Atmosfæretrykket

En termorude har et givent lufttryk . Når barometertrykket stiger vil ruderne presses indad og blive konkav, omvendt når barometer trykket falder vil ruderne blive konvekse. Normalt højtryk defineres af meterologer som ca. 1040 milibar og normalt lavtryk som 970 milibar altså en forskel på ca. 70 milibar, hvilket vil svare til en højdeforskel på ca. 550 m da en milibar svarer til en højdeforskel på ca. 8 m

En hermetisk lukket enhed

En termorude er en hermetisk lukket enhed. Luften i ruden trækker sig sammen når den afkøles, hvilket betyder der opstår undertryk i ruden, hermed opstår defleksion det vil sige, at glassene trækkes indad og ruden bliver konkav. Det modsatte sker når luften i termoruden udvides på grund af opvarmning, og der opstår overtryk, afstanden mellem glassene øges og ruden bliver konveks. Belastningen på limfugen øges således kraftigt ved temperatursvingninger.

Ind- og udbøjningen af ruden er den samme hvad enten ruden er stor eller lille. Det vil sige, at en lille rude får en kraftigere bøjning end en stor rude, som har større afstand til at fordele bøjningen på. Dette medfører endvider, at glasset udsættes for spænding og risikoen for brud stiger.

Klimalast

Klimalasten opstår i termorudens hulrum. Der er et hulrum i 2-lags, to hulrum i 3-lags ruder. Trykket fra klimalasten betegnes også 'det isochore tryk'. Bliver trykket for stort, revner glasset i et karakteristisk mønster. Klimalast er trykændringer i termoruders forseglede hulrum, der er forårsaget af ændringer i temperatur og atmosfæretryk i forhold til tidspunktet, hvor termoruden blev forseglet.


Klimalastbrud begynder fra hjørner over diagonal

Klimalasten bestemmes ved hjælp af det isochore tryk, (p0) dvs. trykændringen uden hensyn til glaslagenes deformation. Trykket i hulrummet vil i praksis normalt blive væsentlig mindre end det teoretiske. Det skyldes, at glaslagene deformeres. Dermed reduceres trykket, til der opstår ligevægt mellem trykket og spændingerne i glaslagene. For at bestemme største og mindste værdi af p0 betragtes tryk under sommer-forhold for ruder produceret under vinterforhold og omvendt.

For bestemmelse af hulrumstemperaturerne forudsættes kendskab til termorudeopbygningen i form af typer af glas, belægninger, glasafstande, indesluttede luftarter, indbyggede persienner m.m.

Ved normale formater og store ruder vil det resulterende tryk være beskedent; men ved små ruder (og ruder med stort sideforhold) kan klimalasten give store spændinger i glasset, da ruden kun deformeres lidt. Stor glasafstand vil øge virkningen af klimalasten, da større volumen også giver større volumenændring. I termoruder med 3 lag glas fås også en større effekt af klimalasten på grund af det større hulrumsvolumen i det enkelte hulrum.






Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev