« Tilbage

Persienneruder

Sidst revideret feb 2019
Glasfakta

Termoruder med indbyggede persienner er den ideelle kombination, når der skal sikres mod snavs og støv.


Der er mange fordele ved persienneruder og de kan anvendes til både private hjem, erhvervsbygninger og offentlige bygninger som eksempelvis sygehuse pga. rengøringsvenligheden.

Hvorfor vælge persienneruder?

Persiennerudens integrerede og variable solafskærmningssystem modvirker overophedning og blænding, når solen skinner. Persiennerne kan skråtstilles, så man har udsyn, men der er ikke mulighed for indkig. En anden væsentlig fordel ved indbyggede persienner er rengøringsvenligheden. Da persiennen er indbygget i ruden, skal den ikke rengøres. Ruden kræver kun normal vinduespolering

Vinduer med indbyggede persienner er især velegnede til steder, hvor der er store krav til rengøring og hygiejne, steder som hospitaler, klinikker, køkkener og lignende steder. Har man persiennerne indbygget i vinduet, undgår man det der sker, hvis man har et gardin eller en almindelig persienne, nemlig at støv og andet snavs sætter sig.

En anden fordel ved en persiennerude er, at hvis man har et vindue eller en dør stående åben, har man ikke et flagrende gardin eller persienne hængende.

Man styrer selv hvormeget sollys man vil have ind

Persienneruden er en alternativ løsning til en termorude med solafskærmende glas. Med persienneruden kan man selv bestemme, hvor meget sollys man vil have ind i rummet. Persienneruden er meget fleksibel, fordi brugeren selv kan styre, hvornår de vil lukke sollyset ind i bygningen, og hvornår de gerne vil lukke den ude.

Funktionelle og hygiejnevenlige persiennevinduer

Persienneruderne består af to eller 3 lag glas, hvor der i hulrummet mellem to af glassene er placeret persienner. Persiennen mellem glassene er fuldstændig isoleret fra både det udvendige og det indvendige miljø, hvilket gør at den ikke opsamler skidt eller støv. De er derfor et godt valg til steder, hvor der stilles store krav til hygiejnen.

På grund af den store rengøringsvenlighed bliver vinduer med indbyggede persienner derfor også typisk brugt på hospitaler eller i køkkener, hvor hygiejnen skal være fuldstændig i top. Ruden kræver ikke speciel vedligeholdelse eller rengøring, faktisk sparer man udgiften til vedligehold og rengøring af anden indvendig solafskærmning.

Betjening af persienneruder

Persienneruder kan fås med

Manuelt styret persiennerude

Ved manuel betjening har ruderne en betjeningssnor på den indvendige side af ruden, med snoren kan man hæve, sænke og skråtstille persiennen. Ruden monteres som en almindelig termorude.

Elektroniskstyret persiennerude

Ved elektronisk betjening foregår justeringerne med en fjernbetjening. Den elektroniskstyrede persiennerude kan udføres som både 2- og 3-lags ruder. Flere ruder kan kobles sammen og styres samlet ved et enkelt tryk på betjeningstrykket. Persiennernes funktion kan også styres automatisk via tilkobling til bygningens eksisterende styresystem.

Solcelle-elektrisk persiennerude

Persienneruder med tilkoblet solcellepanel styres på samme måde som den elektroniskstyrede persiennerude, og kan fås som både 2-lags og 3-lags rude. Fordelen ved denne løsning er, at den får energien fra et lille solcellepa¬nel på ydersiden af ruden og det er derfor ikke nødvendigt med el-tilslutning.

Persienneruder kan monteres med forskellige glasopbygninger afhængigt af hvilke energikrav, der stilles til ruden.





Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev