« Tilbage

Graddage og vinduers energitilskud

jun 2017
Glasfakta
Et vinduets samlede energitilskud er et udtryk for et vindues energimæssige egenskaber, som er den tilførte solvarme minus varmetabet fra vinduet regnet hen over en fyringssæson. Jo højere positivt tal for energitilskuddet, jo bedre.

Vinduesproducenten beregner energitilskuddet som:

Eref = I x gw – G x Uw

I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.
gw: Total solenergitransmittans for vinduet.
G: Kilogradtimer i fyringssæsonen baseret på en inde temperatur på 20°C.
Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet.

Solindfaldet I og antallet af gradtimer G i løbet af fyringssæsonen er bestemt ud fra referenceåret DRY (før revisionen i 2014). Solindfaldet gennem vinduer afhænger af vinduernes orientering, og der er derfor benyttet et enfamiliehus som reference med følgende vinduesfordeling:

Nord: 26%
Syd: 41%
Øst/vest: 33%

Beregningen foretages for et enkeltfags oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m.

Graddage/gradtimer

Graddage er et mål for, hvor koldt det har været og, hvor meget energi der bruges til rumopvarmning. Graddagetallet kan hjælpe forbrugerne med at sammenligne energiforbruget pr. måned med en normalmåned og pr. år med et normal år.

En graddag er et udtryk for en forskel på 1°C mellem den "indvendige" døgnmiddeltemperatur på 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur i et døgn. Døgnets graddagetal udregnes derfor som forskellen mellem 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur.

Eksempler på beregning af graddage:
- 5°C ude giver 22 graddage.
+2°C ude giver 15 graddage.

De enkelte døgns graddagetal summeres til uge-, måneds-, års- og sæsonværdier.

Fyringssæsson

Fyringssæsonen påbegyndes om efteråret, når den udvendige døgnmiddeltemperatur kommer ned på 12°C og derunder i mindst 3 sammenhængende døgn, og ophører om foråret når den når op på 10°C eller derover i mindst 3 sammenhængende døgn.

Hvis der efter fyringssæsonens start skulle blive mindst 3 døgn, hvor temperaturen når op på over 12°C ophører graddagetællingen, indtil temperaturerne atter går ned under 12°C, og om foråret, hvis temperaturen går ned under 10°C i mindst 3 døgn genoptages graddagetællingen.

Fyringssæsonens normalår opgøres med 40 års mellemrum beregnet som et gennemsnit over de forudgående 40 sæsoners graddagetal. Normalåret er opdelt i månedsværdier - normalmåneder, idet det er den mest praktiske periodestørrelse at basere energikontrol på.

Grundlaget for beregningen af de graddage, som Teknologisk Institut, Energi og Klima udsender, er døgnmiddeltemperaturerne målt ved Landbohøjskolen i København af DMI. Beregning af graddage har været gennemført siden 1936.

Læs mere i artiklen Energitilskud - Eref fra vinduer



Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas