« Tilbage

Gulvglas - ridser og udfordringer

Sidst revideret maj 2018
Glasfakta
Det kan være utroligt skræmmende at færdes på gulvglas, da man kan se igennem og hermed føle, at man går på ”ingenting”.

Der er dog også flere forhold, som man skal være klar over, når man vælger brugen af glas, som belægning og bærende konstruktion for persontrafik.

Nogle forhold har æstetisk betydning, men der er også forhold, som kan være afgørende for det sikkerhedsmæssige.

Gulvglasprojektering

Glasprojektering skal altid ske af en glasrådgiver, som kender glassets styrke for de forskellige belastninger, som et gulvglas udsættes for.

Endvidere skal gulvopbygningen være med optimal sikkerhed i tilfælde af glasbrud. I den forbindelse anbefales det, at man projektere et ulykkestilfælde, hvor det øverste glas har glasbrud og øvrige glaslag skal kortvarigt kunne holde til given personbelastning.

Gulvglas og personer

Når man etablere gulvglas, så er det ofte for at få en effekt, som lys eller det at kunne se gennem gulvglasset. Når man kan se gennem et glas, så kan personer, som færdes under gulvglasset også kikke op og gennem glasset. Det betyder, at man kan kikke op under kjoler og lignende på personer, som står på gulvglasset. Dette forhold skal man være opmærksom på.

Yderligere skal man være opmærksom på, hvis gulvglasset er placeret i en flugtvej, eller der ikke er anden passage end over et gulvglas, at nogle personer ikke ønsker at gå på et gulvglas. Man skal eventuelt overveje muligheden for anden adgangsvej. Er det gulvglas i en brandadskillende brandsektion skal glasopbygningen være prøvet og klassificeret til de brandmæssige krav.

Når der er færdsel af personer på et glas, er der stor risiko for, at glasset bliver ridset, da man ofte har småsten og lignende under fodtøjet, som vil påvirke gulvglasset.

Gulvglas og vand

Når et gulvglas bliver fugtigt eller får vand på glasoverfladen, bliver glasset glat. Det betyder, at der er risiko for, at personer, som færdes på glasset, kan glide og falde. Etablering af skridsikring på glasset påvirker udsynet gennem glasset.

Dette er forhold, som man især skal være opmærksom på, når gulvglasset er placeret udendørs med påvirkning fra regn og sne.

Brugen af vejsalt der består af krystaller og lignende, eksempelvis om vinteren, som personerne på gulvglasset vil få under deres fodtøj vil hermed påvirke overfladen på gulvglasset, med ridser i glasset tilfølge.

Gulvglas og misfarvning/delaminering

Da gulvglas udføres som lamineret glas, så er der en generel risiko for misfarvning og delaminering. Derfor er det vigtigt, at man især for udendørs gulvglas, vurdere konstruktionsopbygningen, så risikoen for delaminering mindskes mest muligt.

Gulvglas og ridser

Når der er opstået ridser på et gulvglas, så er der som udgangspunkt ikke nogen nem og sikker måde at fjerne disse ridser. Normalt er der ikke nogen mulighed for at fjerne disse.
Der findes dog enkle firmaer der har metoder, som har haft succes med at kunne fjerne små ridser i gulvglassets overflade.




Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev