« Tilbage

Termisk indeklima i henhold til BR15

maj 2017
Glasfakta

Termisk indeklima

Overholdelse af BR15 krav til termisk indeklima kræver kendskab til glassets muligheder. Forkerte beregninger og forkerte forudsætninger skaber dårlige arbejdsforhold.

Kapitel 6 i BR15

I bygningsreglementet pr. 1. januar 2016 er kapitlet om indeklima delt i områderne: 6.1 Generelt, 6.2 Termisk indeklima, 6.3 Luftkvalitet, 6.4 Akustisk indeklima og 6.5 Lysforhold.

BR15 6.1 Generelt

"Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima.
Vejledningtekst: (6.1, stk.1) Sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold i bygninger omfatter også komfort og velvære. Den bygningsmæssige del af indeklimaet omfatter termiske forhold (kap. 6.2), luftkvaliteten (kap. 6.3), det akustiske indeklima (kap. 6.4) samt lysforholdene (kap. 6.5). Der henvises til SBi-anvisning 196 Indeklimahåndbogen. Hvad angår det termiske indeklima, skal det ved planlægning af byggeri og ved valg af materialer, vinduesarealer, kølemuligheder, orientering og solafskærmning sikres, at der opnås tilfredsstillende temperaturforhold hele året rundt. Luftkvaliteten er først og fremmest fastlagt ud fra den opnåede ventilation og forureningerne indendørs, herunder fugtproduktionen på grund af brugernes adfærd. Der bør altid benyttes byggematerialer med den lavest mulige afgivelse af forureninger. Hvad angår det akustiske indeklima, så skal bygningskonstruktionerne dimensioneres og udføres, så de yder en tilstrækkelig lydisolation mellem tilgrænsende rum og i forhold til eksterne støjkilder. Endelig er tilfredsstillende akustiske forhold i de enkelte rum betinget af, at der på rummets overflader anvendes materialer, som har en tilstrækkelig lydabsorption til at sikre den nødvendige lydregulering. Hvad angår lysforholdene, bør der være en passende afstemning mellem vinduesstørrelse, rumforhold og fladeegenskaber under hensyntagen til udeomgivelserne. Samtidig er det vigtigt, at de øvrige faktorer, som skaber det rette visuelle miljø, er tilfredsstillende, hvilket indebærer, at lyset skal kunne tilpasses efter de opgaver, der udføres i rummet. Hvad angår personrisiko ved elektromagnetisk stråling, så indeholder byggelovgivningen ingen specifikke regler, da der ikke anses behov herfor. Problemstillingen anses for tilstrækkeligt reguleret gennem anden lovgivning. Der kan dog være særlige forhold, som en bygherre skal være opmærksom på ved bygningsmæssige ændringer, f.eks. indretning af en tagterrasse i umiddelbar nærhed af en eksisterende mobilmast. I tvivlstilfælde bør bygherren kontakte operatøren af mobilmasten."

Termisk indeklima

I Indeklimahåndbogen (SBi-Anvisning 196) siges at ”Det termiske indeklima kan udtrykkes som den samlede virkning af strålingstemperatur, lufttemperatur, luftens hastighed og turbulensintensitet samt luftens relative fugtighed. For at opretholde komfortable forhold afhænger kravene til de enkelte parametre af personernes aktivitet, påklædning og individuelle fysiologiske behov. Der kan opstilles krav til den samlede virkning af parametrene og til lokale påvirkninger fra de enkelte parametre samt til ændringshastigheden af forholdene. Området er så godt undersøgt, at det er muligt ud fra en statistisk vurdering at forudsige, hvor mange der forventes at være tilfredse med det termiske klima ved givne termiske betingelser. Det forudsættes dog, at aktiviteten og beklædningen er kendt. I praksis er det vanskeligt at opnå mere end 80-90 pct., der er tilfredse i et kontor med flere personer. Af Norm for specifikation af termisk indeklima, (DS 474), fremgår de detaljerede sammenhænge”.


Figur 1. Vejledende værdier og projekteringsværdier for termiske indeklimaparametre (SBi-anvisning 196. Indeklimahåndbogen.)
1) Norm for specifikation af termisk indeklima. DS 474
2) Arbejdstilsynet tillader overskridelser ved varmt udeklima
3) I DS 474 foreslås at en overskridelse accepteres i et specificeret antal timer. (max overskride 26 ºC i højst 100 timer, max overskride 27 ºC i højst 25 timer, på et år !)


BR15 6.2 Termisk indeklima

6.2 stk.1. Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundhedsmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene.
Vejledningstekst 6.2, stk.1:
Det termiske indeklima bestemmes af luftens og overfladernes temperatur og luftens hastighed og turbulensintensitet og i mindre grad af luftens fugtighed. Ud fra sammenhængen mellem det termiske indeklima og den menneskelige aktivitet og påklædning kan den termiske komfort bestemmes. Funktionskrav og metoder til specifikation, verifikation og kontrol af termisk indeklima findes i DS 474 Norm for specifikation af termisk indeklima. Desuden henvises til DS/EN ISO 7730 Ergonomi inden for termisk miljø - Analytisk bestemmelse og fortolkning af termisk komfort ved beregning af PMV- og PPD-indekser og lokale termisk komfortkriterier.
For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren det maksimale antal af timer pr. år, hvor en indetemperatur på henholdsvis 26 °C og 27 °C må overskrides.
For boliger, hvor der er mulighed for at åbne vinduer og skabe udluftning, kan bestemmelsen normalt anses som overholdt når der gennem beregning kan påvises, at der maksimalt er 100 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 27 °C og 25 timer pr. år, hvor indetemperaturen overskrider 28 °C. Se også 6.3.1.1, stk. 3 vedrørende træk.

BR15 6.2 Stk. 2. For boliger, institutioner, kontorer mm. skal det termiske indeklima på solrige dage dokumenteres gennem beregning.
Vejledningstekst 6.2, stk.2:
Dokumentation for det termiske indeklima kan ske på grundlag af simulering af forholdene i de kritiske rum på grundlag af Design Reference Year, DRY 2013, for kalenderåret 2010. For boliger kan dokumentation ske på grundlag af en forenklet beregning.


BR15 6.5 Lysforhold

6.5.1, stk. 1: Arbejdsrum, opholdsrum, beboelsesrum og fælles adgangsveje skal have tilfredsstillende lys, uden at det medfører unødvendig varmebelastning.

6.5.2, stk. 2 Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum, i det følgende benævnt arbejdsrum mv., samt beboelsesrum og køkken skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås.

Temperaturforhold

I de fleste større bygninger med mange arbejdspladser undersøges, beregnes de rummæssige temperaturer blandt andet af ved hjælp af BSim.(Building Simulation)
BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer. BSim rummer en samling avancerede værktøjer til simulering og beregning af blandt andet termisk indeklima, energiforbrug, dagslysforhold, fugtsimulering, naturlig ventilation og elektrisk ydelse fra bygningsintegrerede solceller. Til brug for disse beregninger er det væsentligt at få fastlagt solenergiens bidrag gennem vinduer og glas (g-værdi)



Figur 2. Solstrålingens fordeling: I = UV+Lys+IR
g = Y+afstrålet A


Rum-temperatur afhængig af g-værdi

Solens stråler (I) der rammer en termorude og dermed bidrager til temperaturforholdene i bygninger fordeler sig i termoruden ved dels refleksion (R), absorption (A) og transmission (T): I=R+A+T. En del af den absorberede energi afstråler dels udad, dels indad, så de samlede solenergi der kommer ind er den direkte transmission (T) + afstrålet energi = g-værdi.

I termoruder med solafskærmende glas er Energimærknings-data (U/LT/g) som vist i Figur 5.
Når tid på dagen, tid på året, orientering (verdenshjørne) kendes, kan rum-temperaturen i bygningens lokaler beregnes.


Figur 3. R+A+T er afhængig af indfaldsvinklen, men på grund af den relativ lave solhøjde i Danmark regnes normalt ikke med en korrektion.



Figur 4. Fysisk og mental ydelse afhængig af rumtemperatur, så udover BR-krav, Arbejdstilsynskrav er der god arbejdsgiver argumenter for en solafskærmning.



Figur 5. Eksempler på de fire generationer af solafskærmende glas. Energimærkningsdata: U/LT/g. U-værdi af hensyn til varmeisolering, LT aht lystransmittansen, g-værdi af hensyn til rumtemperatur. Direkte transmittans af solenergi=T af hensyn til overfladetemperatur.

Direkte solstråling: overflade-temperatur

Rumtemperaturen er ikke udtryk for hvordan den person der sidder i lokalet har det temperaturmæssigt! Her spiller andre faktorer ind som ventilation, træk, kuldenedfald og direkte stråling, de sidste afhængig af isoleringsevnen (U-værdi). I mange ”glaspaladser” er det utåleligt at opholde sig, hvis der ikke tages hensyn til disse forhold, selv om rumtemperaturen er beregnet til at være i orden.
I figur 5. ses at bidraget for den direkte stråling (T) kan blive alvorligt, hvis den udefra kommende stråling for eksempel er 600 W/m².

Med den mest effektive af 4. generations glassene bliver der direkte transmitteret 20% af 600 W, det vil sige at der skulle sidde en og arbejde under en lampe med 120W, det er der ikke mange af os som kan holde til ret længe.

Konklusion:

Det er derfor nødvendigt, at der udover en beregning af rumtemperaturen baseret på g-værdien også tages hensyn til den direkte solstråling.

Hvis der er skabt en tilfredsstillende rumtemperatur (det vil sige der er ikke kommet for meget solenergi ind), så er der en mulighed for at bruge et gardin, en persienne eller anden form for afskærmning, som forhindrer for høj direkte stråling og dermed løser BR-kravet om: ”gener ved direkte solstråling”. Samtidig kan gardinet udnyttes til en individuel afskærmning for lyset og dermed kunne regulere uheldig blænding og reflekser i skærme med mere og måske også hjælpe på akustikken.





Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas