« Tilbage
Møderum, GLASSOLUTIONS

Godt indeklima, god investering

Sidst revideret jun 2019
GLASSOLUTIONS
Det åbne kontorlandskab er et omdiskuteret emne af både arkitekter, ingeniører, ledere og kontoransatte. Ideen med det åbne kontorlandskab er åbenhed og fleksibilitet. Fungerer det efter hensigten? Eller bliver det forstyrrende og ineffektivt for medarbejdere?

Uanset svaret er kendsgerningen, at kontorlandskabet er standarden når der skal bygges nyt. I USA arbejder nu mere end 70% af alle kontoransatte i åbne kontorlandskaber.

Det kan betale sig at fokusere på indeklima

Ser man produktivitet blandt medarbejdere, er argumenterne for at indtænke indeklima ind fra start særdeles gode – også når det skal gøres op i kroner og øre.

"80 pct. af udgifter, der er forbundet med driften af en kontorbygning, er knyttet til medarbejdernes aflønning, så selv hvis man sparer 50 pct. på eksempelvis energiforbruget, er det småpenge sammenlignet med den øgede rentabilitet, som et bedre indeklima vil give i form af øget medarbejdertilfredshed og dermed øget produktivitet."*

Et godt indeklima med den rette temperatur, behageligt – og rigeligt – lys, god akustik samt ren luft er således afgørende for medarbejderes produktivitet. Fokus og etablering af et godt indeklima er noget, som de fleste arbejdsgivere bør tænke ind, når kontorbygninger skal renoveres.



Lydværdier i top

Glasvægssystemer er ideelle til kontorer, og de skjulte samlinger gør, at der er maksimalt lysindfald af naturligt lys, samt at systemerne er elegante rent designmæssigt. De reducerer behovet for tilførsel af ekstra lys og bidrager dermed også til energibesparelser.

”Den største fordel ved glasskillevægge til kontorbyggerier ligger i de gode lydværdier. Vi har stor ekspertise på området, og har med afsæt i det udviklet vores eget produktsystem Glasvægge og –døre. Et system med et slankt og elegant design, der er nemt at montere, og så er lydværdierne i top!” udtaler Birgitte Rom, salgsdirektør for GLASSOLUTIONS Interiør.

Glasvægge og -døre by GLASSOLUTIONS kombinerer funktionalitet med æstetik. Skillevægge lader naturligt lys ind, fordeler det i bygningen og holder på samme tid lyd ude. Det er altså muligt at beholde ideen om åbenhed, fleksibilitet og synlighed i det åbne kontorlandskab, uden at gå på kompromis med medarbejders komfort og velvære.

Glasprogram

Glasvægge og –døre by GLASSOLUTIONS er et koncept, hvor der købes en samlet løsning og ikke blot enkeltdele. Alt efter hvilke behov du har, kan produktet kombineres med en række funktioner:

Lydisolerende glas

GLASSOLTIONS leverer glas med forskellige lydværdier alt efter det konkrete behov. Lydisoleringen kan skrues på ved for eksempel at gøre ruden tykkere, benytte lamineret glas eller anvende 2-lags glassystemer.

Klart glas

Glas med et lavt jernindhold og derfor optimeret transparens.

Farvet glas

Skaber liv til glasset og omgivelserne. GLASSOLUTIONS er leveringsdygtig i en række farver.

PRIVA-LITE

Med et tryk på en knap skifter glasset fra matteret til transparent.

PICTUREit

Glas med slidstærkt og personligt farveprint.


Danskproducerede profiler og karme

Løsningerne bliver som standard monteret med alu profiler og karme, men kan også leveres i sort eller andre farver. Materialet aluminium har gode egenskaber i form af lav vægt og høj styrke, og det kan genanvendes med lavt energiforbrug og har dermed lav miljøbelastning. Profiler og karme bliver produceret i Danmark. Til løsningen er endvidere elegante hængsler, låsekasse og greb, også i aluminium, 3 mm glasbånd mellem glassene, samt skubgummi til at fæstne glassene.

Læs mere her i databladet Glasvægge & døre fra GLASSOLUTIONS

For yderligere information tøv ikke med at tage fat i GLASSOLUTIONS' Interiørteam.

* "Det gode indeklima er guld værd for virksomhederne" artikel fra Jyllandsposten.




Kontakt info til leverandør


Glassolutions - Se profil
Robert Jacobsens Vej 62A
2300 København S

glassolutionsdk|saint-gobain.com



Andre artikler

Søgning

Her kan du søge efter specifik viden om glas

x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev