Glasfakta februar 2018

CEBRA vandt Aluminium Byggeprisen 2018

Arkitekterne fra CEBRA vandt Aluminium Byggeprisen 2018 for den innovative renovering af Experimentarium i Hellerup.

Der er tænkt bæredygtighed og økonomi ind i projektet, for eksempel består facadebeklædningen af 50 procent genanvendt aluminium.

De øvrige nominerede til prisen var:
DTU Fotonik, Lyngby
Rambølls domicil, Esbjerg
DOKK1 Urban Mediaspace, Aarhus
DTU Life Science & Bioengineering, Lyngby

Aluminium Byggeprisen gives for ”intelligent og innovativ anvendelse af aluminium, der fremmer bæredygtigt byggeri og/eller udviklingen af nye komponenter, der kan indgå i byggeri.” Alufacadesektionen i Dansk Byggeri og Aluminium Danmark i Dansk Industri står bag prisen.

Se mere om vinderprojektet.

Bygninger med offentlig adgang skal være tilgængelige for alle

Med en række nye initiativer vil Transport-, Bygnings- og Boligministeriet fremme tilgængeligheden i de offentligt tilgængelige bygninger, så det bliver muligt for alle at færdes i dem.

Initiativerne i tiltagspakken implementeres i samarbejde med branchen og Danske Handicaporganisationer.

Læs mere på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets hjemmeside

Læs om Markering af glaspartier og glasdøre

Building Green Aarhus

Building Green slår dørene op i Aarhus den 18. og 19. april i Centralværkstedet. Programmet byder i år på hele 85 talere fra ind- og udland, der alle står klar til at inspirere og og dele ud af deres erfaringer. Hvordan gentænkes byggeriet efter cirkulære principper? Hvordan renoverer og byudvikler vi med mennesket i centrum? Og hvordan accelereres den bæredygtige udvikling?


Find billetter her.

Diakonissestiftelsens Hospice har fået nytænkende mobildækningsløsning

Diakonissestiftelsens Hospice i København blev indviet i april 2016. Helt fra begyndelsen var der problemer med mobildækningen i bygningen.

Bygningen er meget tæt isoleret og beklædt med facadelementer af kobberlegeringen tombak. Nu har de fået installeret en nytænkende mobildækningsløsning.

Læs mere her

Læs artiklen Energiglas blokerer mobilsignaler

Caluwin - et softwareværktøj fra SWISSPACER til beregning af vindueskonstruktioners ydeevne

Softwareværktøjet Caluwin fra SWISSPACER og Sommer Informatik kan hjælpe vinduesproducenter, arkitekter og energirådgivere med at beregne og sammenligne vindueskonstruktioners Uw-værdier, kondensvandsproblemer og energibesparelser.

Caluwin er kommet i en ny opdateret version, hvor brugerne specifikt kan vælge konkrete markedsprodukter til beregningen. Det betyder, at vindueskonstruktioner nu kan beregnes hurtigere og frem for alt mere nøjagtigt, fordi pålidelige data fra mange producenter er til rådighed.

Se mere her.

Solaropti har overtaget Gaia Solar

Gaia Solar har i mange år været markedsførende inden for løsninger, der er tilpasset særlige behov, herunder bygningsmæssig integration. På markedet for traditionelle solceller, og integration af standard solceller, har Gaia Solar ligesom Solaropti haft en betydelig markedsandel.

Læs mere her.

SnoerGlas vinder DM i Skills for glarmestre

Ali Hussam El Mohamad fra Glarmestre Snoer og Sønner vandt DM i Skills i Herning. Udover prisen som bedste glarmesterlærling vandt Ali også branchens arbejdsmiljøpris.

Læs mere her.

Københavns Kommune har afsat 20 mill. til bekæmpelse af vejstøj

Bor man i et område, som er registreret som støjplaget, og er vinduerne mere end 25 år gamle, kan man søge tilskud.

Se mere om tilskuddet her Københavns Kommune

Støj-Danmarkskortet er opdateret

Støjkortet giver et overblik over støjbelastningen langs de største veje, jernbaner og i de største byområder.

Se Støjkortet.

Arbejdstilsynets At-vejledning D. 6.1-5 - Opdateret: December 2017

Vejledning oplyser om, hvordan støj i arbejdssituationen kan undgås eller fjernes, eller hvordan risikoen for skadelig støjpåvirkning og unødig støj kan minimeres.

Læs mere på Arbejdstilsynet.dk

Læs artiklen "Støjgener" på Glasfakta

Danske Byggematerialer har fået nyt navn

Branchefællesskabet Danske Byggematerialer skiftede ved årsskiftet navn til Dansk Byggeindustri, Branchefælleskabet vil fremadrettet have et forstærket fokus på industrielle processer og produktion.

Se mere her.
Afmeld nyhedsbrev her Problemer med at læse denne mail? - Klik her