Glasfakta juni 2017

Vi gør klar til sommeren!

Sommeren venter forude, og vi glæder os til de lyse sommernætter. - Der skal hygges og grilles.

Der er dog et par ting, man skal være opmærksom på i sommervarmen, og det er vinduerne. Det gælder både, når der grilles, og når vi afskærmer for solen med markiser og parasoller.

Læs mere om hvordan du skal forholde dig i artiklen "Glasbrud forårsaget af varmestråling" her på Glasfakta.

Udkast til Bygningsreglement 2018

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet udkast til bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2018 og udkast til bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.

Bekendtgørelserne er sendt i samlet høring med frist for svar den 11. juni 2017.


Udkastet byder blandt andet på en ny struktur opdelt efter emner og uden vejledningstekster.

Du kan se høringsmaterialet her.

C.F. Møller Architects, vinder European Architecture Award

C.F. Møller Architects har modtaget international hæder for Bestsellers kontorkompleks i Aarhus. Firmaet vandt førstepladsen i kategorien "Office Buildings", som er en del af European Architecture Award.

327 projekter fra 32 lande kæmpede om at være de første modtagere nogensinde af European Architecture Awards. C.F. Møller var den eneste nordiske arkitektvirksomhed, der slap igennem nåleøjet og blev nomineret til finalen.

Læs mere her.

Pool med udsigt

For dem, der ønsker at svømme mellem himmel og jord, er der nu endnu en mulighed. Hubertus Hotel i Dolomitterne er blevet renoveret og har blandt andet fået en spektakulær udendørs pool på 5 x 25 m., der ser ud som en svævende granitblok. I poolen er der udført et kæmpe gulvvindue af lamineret sikkerhedsglas. Glassene er Heat-Soak-testet.

Se mere her.

Læs om Heat-Soak-test og Gulvglas her på Glasfakta

Farve-changerende film

Et alternativ til Dichroicglas. 3M kan nu tilbyde en folie med changerende farver. Filmen er kun egnet til indendørs projekter. Folien findes i to versioner: Dichroic Chill med kølige nuancer og Dichroic Blaze, der veksler mellem varme nuancer.

Læs mere her.

Læs mere om Dichroicglas her på Glasfakta

Glasfakta holder sommerferie

Glasfakta Nyhedsbrev lukker ned for sommeren, men vi glæder os til at vende tilbage med spændende artikler og nyheder.


Vi ønsker jer alle en dejlig sommer!


Følg os på:
Linkedin
Facebook


Afmeld nyhedsbrev her Problemer med at læse denne mail? - Klik her