Glasfakta juli 2016

Et godt indeklima er godt for sundheden

Vi opholder os i flere og flere af døgnets timer indenfor i bygninger - enten derhjemme, på jobbet eller når vi dyrker sport. Indeklimaet kan derfor være en vigtig kilde til miljøpåvirkninger i dagligdagen.

Fysiske faktorer i indeklimaet er temperatur, lys, statisk elektricitet og luftfugtighed, der alle har betydning for komfort og velvære, når vi opholder os inden døre.

De væsentligste forureninger omfatter kemiske forureninger, der afgives til indeluften fra byggematerialer, fra nye møbler, ved indendørs brug af maling, lakker og rengøringsmidler. Der udover er der partikler og biologiske forureninger som skimmelsvampe, og så udskiller vi mennesker kuldioxid i udåndingsluften. Alt sammen faktorer der gør det nødvendigt med et godt luftskifte i bygninger.

Du kan læse mere om indeklima på Glasfakta

TVITEC vinder Isolar pris for Nordea Banks nye domicil

TVITEC, Spaniens førende producent af glas er blevet tildelt prisen for leverancen af glasløsninger til Nordea Banks hovedkvarter i København. Prisen uddeles af Isolar, den tyske sammenslutning af uafhængige europæiske glasproducenter.
Bygningen er tegnet af Henning Larsen Architects.

Se mere her

Snoerglas skal levere glas til nyt Pandora domicil

Smykkevirksomheden Pandora bygger nyt domicil på Havneholmen i København. Glas skal spille en central rolle i domicilets visuelle udtryk. Glarmestre Snoer og Sønner A/S skal levere løsningen til de indvendige værn.

Se mere her

Scanglas skal levere glas til Gødstrup Hospital

Leverancen vil primært bestå af 3-lags støjreducerende termoruder med integrerede motoriserede persienner.

Persienneruder til hospitaler har oplagte hygiejniske fordele, da der således ikke kan samle sig støv og skidt på solafskærmningen.

Læs mere her

ScreenLine Nordic skal levere persienneløsningen til Gødstrup Hospital

Med en ordre på over 5.000 integrerede persiennesystemer til det nye supersygehus i Gødstrup håber man hos ScreenLine Nordic, at markedet for alvor vil få øjnene op for det italiensk udviklede persiennesystem til 3-lags termoruder.

Se mere her

HSHansen har åbnet salgskontor i Oslo

HSHansen har det seneste års tid undersøgt det norske marked og ser et stort potentiale for firmaets facadeløsninger til offentlige byggerier som sygehuse og universiteter samt til erhvervsdomiciler.

Kontoret i Oslo er åbnet for at være tæt på markedet, da man mener det giver den bedste mulighed for at få succes.

Læs mere her

Saint-Gobain har fået nyt logo

Det nye logo forbinder Saint-Gobains fortid med fremtiden, og dele af det over 40 år gamle logo er stadig at spore i det nye logo, man kan således stadig se elementer af broen der dominerede det tidligere logo

På Saint-Gobain.dk kan se en lille film der viser mere om tankerne bag det nye logo.

Scanglas Esbjerg i Millionaire Club

Saint-Gobain er verdenskendt for deres fokus på sikkerhed, og dette forplanter sig i høj grad hos datterselskaber som Scanglas. Scanglas i Esbjerg kan nu indskrive sig i Millionaire Club, de har de sidste fem år ikke haft arbejdsskader, der har medført sygefravær.

Se mere her

Indtil videre ser det ud til, at det tidligere Saint-Gobain logo stadig er en integreret del af Millionaire Club logoet.

WindowMaster nyt logo

WindowMaster har fået nyt logo og tilføjet et slogan: Fresh air. Fresh people. Logoet skal illustrere hvad virksomheden er bedst til: gennem naturlig ventilation at levere frisk luft og godt indeklima, så brugerne bliver mere friske og produktive.

Desuden er WindowMaster kommet på den nye AGF trøje. WindowMaster er rykket op som koncernpartner i AGF. Lad os håbe det vil medføre fremgang i AGF.

Læs om Windowmaster her

Glasfakta holder sommerferie

Vi ønsker jer alle en herlig sommer.

Vi glæder os til at vende tilbage i august med spændende nyheder og artikler.
Afmeld nyhedsbrev her Problemer med at læse denne mail? - Klik her