Energiruder er gasfyldte. Gassen skader ikke miljøet

Energitilskud fra vinduer
Glas solenergi og sollys. Solafskærmende glas
Dagslys er den bedste arbejdsbelysning
Snoer leverer glasfacade til nyt pandahus i Zoo

g-værdi, man kan styre hvor meget solenergi, der skal komme gennem glasset

Seneste artikler

Energirammer Eref BR18

Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. Med det nye BR18 er teksterne for krav i BR ændret lige
Læs mere her...

Beregning af udvendig kondens

Hvornår dannes der udvendig kondens på vinduer og facader, og kan man forhindre det? På DTU har man arbejdet med problemstillingen, og Jørgen M. Schultz og Finn H. Kristiansen herfra har udarbejdet
Læs mere her...

Markering af glaspartier og glasdøre

Glaspartier og glasdøre skal have tydelige markering på glasset Det er ikke kun svagtseende, der oplever, at det kan være svært at se en glasvæg eller en glasdør. Begrebet tilgængelighed er ikke kun
Læs mere her...

Floatglas

Floatglas er grundlaget for alt planglas Produktion af glas kræver plads og rigtig meget varme. Det var Pilkington som i halvtredserne opfandt og udviklede floatglasprocessen, som revolutionerede fre
Læs mere her...

Eftermonteret film

Eftermontering af film betyder store risici, da monteringen oftest ikke foretages korrekt Tilsyneladende problemfrit med eftermontering af solbeskyttelsesfolie og andre folier, men montøren skal kend
Læs mere her...

Udvendig kondens på vinduer

Kondens er et naturligt fænomen Udvendig kondens på ruden er et bevis på et godt valg af vindue og glaskombination, der isolerer godt. Kondens er et naturligt fænomen, som kan opstå på alle overflade
Læs mere her...

Hvorfor gasfyldes energiruder

Gassens bevægelses mulighed i mellem glassene er afgørende for U-værdien Isoleringsevnen i en termorude afhænger af: Glassets emissionsfaktor det vil sige belægningens evne til varmerefleksion
Læs mere her...

Projektering med sikkerhedsglas

Sikkerhedsglas skal anvendes, hvor der vil være risiko for personskade ved kollision eller gennembrydning af glasset - ellers skal der være afskærmning mod glasset Ved planlægning og projektering af
Læs mere her...

Brandbeskyttende glas - Vejledning

Med Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts DBI vejledning 37 ”Glas og brand –Brandbeskyttende glas i bygningsdele” er der hjælp at hente. Vejledningen er udarbejdet for at give et overblik over
Læs mere her...

Snelast

Snelasten er blevet tungere, så reglerne blev skærpet pr. 1. marts 2013: DS/EN 1991-1-3 DK NA:2012. Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker – Del 1-3: Generelle last – Snelast. De nati
Læs mere her...

Glas til elevatorer - Vejledning fra Glasindustrien

Der er specielle lovkravene til glas i elevatorer for at sikrer personsikkerheden Når der skal vælges glas til elevatorer, stilles der andre krav til standarder, mærkning og prøvning end til bygnings
Læs mere her...

Statikerordningen

Ingeniøren projekterer konstruktionerne Konstruktioner skal projekteres af en ingeniør, der kan stilles krav om kontrol ved anerkendt statiker. Der stilles i mange projekter krav om at konstruktio
Læs mere her...

Sikkerheds- og sikringsfilm på glas

Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner skal udføres og dimensioneres, så der opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader. Der kan bruges sikkerhedsfilm, hvis nedenståe
Læs mere her...

Haze i glas

Man skal være opmærksom på at haze er en karakteristik, der kan være til stede i glasprodukter samtidig med flere andre forhold, og derfor må denne forklaring ikke bruges alene til at foretage en vurd
Læs mere her...

U-værdi, isoleringsevne i 2-lag og 3-lag termoruder

Glassets grundfunktion er fortsat at lukke lys ind Den oprindelige funktion for vinduesglas var at slippe dagslys ind samtidig med, at det gav beskyttelse mod vejr og vind. Glassets grundfunktion er
Læs mere her...

Materialeegenskaber - glas

Glassets tekniske materialedata Glassets fysiske og mekaniske egenskaber i henhold til DS/EN 572-1:2012+A1:2016 : Bygningsglas - Basisprodukter: glas af kalk-soda-silikat - Del 1: "Definitioner og g
Læs mere her...

Glas i elevatorer før Elevatordirektivet

Denne vejledning omhandler glas i elevatorer m.v., som allerede er installeret og ibrugtaget. Nærmere bestemt omhandler vejledningen personelevatorer og person- godselevatorer, der er ibrugtaget før E
Læs mere her...

Værn, rækværk, gelænder

Et værn, også kaldet rækværk eller gelænder, er en afskærmning eller afspærring, der skal sikre, at man ikke falder ud over kanten på eksempelvis en altan, en tagterrasse eller en trappe. Et værn s
Læs mere her...

Sikringsglas - skud

Lamineringen og kombinationerne af sikringsglas kan bevirke at glasset er sikkert mod kraftig beskydning Sikringsglas er lamineret glas i forskellige kombinationer, afhængig af hvad det skal sikre mo
Læs mere her...

Snelast, generelt

Snelast på glas skal være kendt, da det er dimensionsgivende for glastykkelsen Alle udvendige konstruktioner med vandrette overflader eller overflader med en vandret hældning bliver belastet af snela
Læs mere her...

Fra vugge til.....

Bæredygtighed er et forholdsvis nyt element i CE-mærkning. Ved ændring af Byggevaredirektiv (CPD) til Byggevareforordning (CPR) kom bæredygtighed ind som et nyt element i CE-mærkning. Kravene til
Læs mere her...

U-værdi, belægning, gas og afstand

For at opnå den bedste U-værdi, skal man kende alle funktionerne i det aktuelle glas. U-værdien er afhængig af belægninger, gas og afstanden mellem glassene. Isoleringsevenen (U-værdi W/m²K) i en
Læs mere her...

Tolerancer – Huller i lamineret glas

Fastgørelse med bolte skal planlægges med stor præcision. Glasmontage med boltefastgørelse i lamineret glas – både 2- og 3-lags - herunder fastlæggelse af tolerancer og glasmål skal planlægges omhygg
Læs mere her...

U-værdi

U-værdi afhænger af emissionsfaktor, luftafstanden og gassen Isoleringsevnen for glaskonstruktionen er en af flere vigtige parametre for det samlede indeklima. U-værdi i termoruder Isoleringsevne
Læs mere her...

Indeklima, dagslys, støj og træk

I bygningsreglementet stilles der krav til indeklimaet. Bygningsreglementet stiller krav om at arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, arbejdsrum med videre samt beboelsesrum sk
Læs mere her...

Sikkerhedsglas i skoler, daginstitutioner mv iht BR18

Personskader forårsaget af glas kan ske ved løb og leg Glas bruges ofte i byggerier på en sådan måde, at det vil være nødvendigt at overveje særlige løsninger for at opnå et forsvarligt sikkerhedsniv
Læs mere her...

Glas til glastag

Konstruktion og funktion har betydning for valg af glas til glastag Glastage kræver flere forskellige overvejelser, dels med hensyn til dimensionering af glastykkelser i forhold til hældning og belas
Læs mere her...

Sikkerhedsglas – Sikringsglas, DS INSTA 154, historisk

Historisk standard Ofte ses brug af gamle udgåede standarder med hensyn til sikring (security) og sikkerhed (safety). Den tidligere danske standard DS/INSTA 154 blandede sikring og sikkerhed sammen
Læs mere her...

Bringer 3-lags ruder os ud af fokus?

Vil flere glaslag i termoruderne have indflydelse på personernes velbefindende? Videnskabelige undersøgelser påviser mulige indvirkninger på det kropslige velbefindende i forbindelse med valg af byg
Læs mere her...

Flerlags glas – hvor mange lag glas skal man vælge?

Skærpede krav til isolering af bygninger, stiller nye krav til vinduerne Standarden for 3-lags termoruder er i Bygningsreglementet blevet skærpet i forbindelse med, at der er krav om lavere U-værdi i
Læs mere her...
x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev