Glasindustrien anbefaler personsikkerhedsglas i boligen

Glas solenergi og sollys. Solafskærmende glas
Sommer! Brilleglas med ”indbygget” solbrille
Grill ikke for tæt på døre og vinduer
SnoerGlas har leveret 4 m høje glaslåger til BLOX

Seneste artikler

Krav til U-værdier gennem tiden

U-værdien skal udregnes for de enkelte bygningsdele Med et ønske om en bedre komfort og højere energibesparelse er kravene til vinduers og bygningsdeles isoleringsevne øget gennem årene fra det først
Læs mere her...

Lydreduktion med glas

Kraven til ruders lydreducerende egenskaber kan variere fra projekt til projekt De lydreducerende egenskaber kan forbedres ved ændringer af både glastykkelsen og afstanden mellem glassene. Lydredukti
Læs mere her...

Sikringsglas i private boliger

Vinduer er en af tyvens mest benyttede adgangsveje De fleste indbrud i private boliger sker, når det er muligt uforstyrret at brække vinduer og døre op, det vil sige om dagen, når beboerne er på arbe
Læs mere her...

Delaminering af lamineret glas

”Dråber” langs kanten på en glasflade er begyndende delaminering i lamineret glas. Lamineret glas er egnet til udvendig montering med frie kanter, men med den tilhørende risiko for misfarvning og/ell
Læs mere her...

SF6-gas i termoruder

Forbud mod SF6-gas i termoruder Forbruget af SF6-gas til lydisolerende ruder var i 1999 af størrelsesordenen 2 tons svarende til 27.144 m2 ruder. SF6-gas i termoruder blev forbudt efter 1. Januar 200
Læs mere her...

Krav til indendørs kunstig belysning

Generelle krav og vejledning vedrørende indendørs kunstig belysning findes i Bygningsreglementet. Belysning i et rum har betydning for vores oplevelse af rummet. Kunstlys er lettere at ændre end dag
Læs mere her...

U-værdi

U-værdi afhænger af emissionsfaktor, luftafstanden og gassen Isoleringsevnen for glaskonstruktionen er en af flere vigtige parametre for det samlede indeklima. U-værdi i termoruder Isoleringsevne
Læs mere her...

Energiglas blokerer mobilsignaler

I dag bygges nye kontor og bygninger oftest med store glasflader. De store glasflader kan give problemer med mobildækningen, da der altid er brugt energiglas til glasfladerne. Ved særligt velisolere
Læs mere her...

Hærdet glas

Termisk hærdet sikkerhedsglas får sin styrke ved, at det først varmes op til 600-650°C, så det bliver (næsten) blødt og spændingsfrit, hvorefter det køles ned så hurtigt, at der opstår trykspændinger
Læs mere her...

Rengøring af glas

Der skal bruges rigeligt med vand Den første rengøring af glas efter byggeriets afslutning skal altid udføres med rigelige mængder vand for at undgå ridser forårsaget af for eksempel støv, sand og mø
Læs mere her...

Kondens/kuldenedfald

Korrekt valg af glas er afgørende for indeklimaet. Kolde overflader har indflydelse på kondensdannelse på glasflader og dermed på kuldenedfaldet Kolde flader Kolde flader giver dels risiko for
Læs mere her...

Brandmæssige enheder

En bygning kan bestå af en eller flere brandmæssige enheder Op­deling af en bygning i flere brandmæssige enheder kan sikre, at en brand ikke spreder sig hurtigt i en bygning og dermed medfører en ua
Læs mere her...

Energi i facader

For at kunne dokumentere, at kravene til den samlede energibalance i en ny bygning overholdes, skal der laves en såkaldt energirammeberegning. I bygningsreglement BR18 er energitab og tilskud def
Læs mere her...

Fakta om ruder, CE-mærkning

CE-mærket er et ’PAS’ for varen så, denne frit kan omsættes og anvendes i alle EU lande Ruder er omfattet af kravene om CE mærkning, i henhold til produktstandarden DS/EN 1279-5. Produkter der er pr
Læs mere her...

Glasværn - farver og design

Farvet og møntret glas kan være med til at give arkitekturen et skulpturelt snit Når glas anvendes til værn åbner det mange muligheder for at tilpasse design og lys efter bygherrens ønsker og behov.
Læs mere her...

Indvendige glasvægge

Fuldglasvægge. Glas i indvendige vægge kan være med enkeltglas (typisk hærdet eller lamineret) eller med termoruder afhængig af funktionskrav i Bygningsreglementet. Der findes flere typer af indv
Læs mere her...

Glas til skoler og undervisningsbyggeri

Der er andre krav til, glas når det anvendes i skoler og undervisningsbyggerier, end når det anvendes i private boliger Til skole og andre bygninger til undervisnings brug kan der være følgende fun
Læs mere her...

g-værdi

Den energi som kommer gennem glasset, værdien er mindst lige så vigtig som U-værdi Glasset i facader og vinduer beskrives med de tre væsentlige faktorer for energiforbruget i en bygning: U/LT/g U
Læs mere her...

Energivinduer gør en forskel

Målet er, at alle nye bygninger skal være plusenergi-bygninger, som producerer mere energi, end de forbruger Danmark var det første EU land til at indføre energimærkning af vinduer. Den danske reger
Læs mere her...

Energirammer Eref BR18

Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. Med det nye BR18 er teksterne for krav i BR ændret lige
Læs mere her...

Kvalitetssikring

Kontrol og dokumentation for kvalitet er et krav i byggeriet Kvalitetssikring tager sigte på at forebygge skader og andre svigt. Forebyggelse er normalt billigere end udbedring, både for byggeriets p
Læs mere her...

Hvorfor punkterer termoruder?

Hvad kan fremprovokere at termoruder punktere få år efter indbygning? En termorude er en fælles betegnelse for ruder, der består af mindst to lag glas, hvor glassene er samlet omkring et afstandsprof
Læs mere her...

Lamineret glas

Kombinationen med folie giver mange glastyper med et utal af funktioner. Mærkning skal følge gældende retningslinjer. Hvad er lamineret glas? Lamineret glas er udført iht. DS/EN 14449 eller DS/E
Læs mere her...

Røntgenglas

Røntgenglas giver ligesom en blyplade beskyttelse mod røntgenstråler, men man har samtidig gennemsyn Røntgenglas er udviklet for at give beskyttelse mod røntgenstråler og til samtidig at have fuld ov
Læs mere her...

Hvor lav en U-værdi

Skærpede energikrav og krav til bæredygtighed er en åbenbar udfordring for glasindustrien Både teknisk og økonomisk kræves det, at U-værdien presses ned til lavest mulige niveau. Glasindustrien kan a
Læs mere her...

Brand, kategorier for anvendelse

Bygningsreglement 2018, kap. 5 Anvendelseskategori og risikoklasse er defineret i § 84 - § 86 ”§ 84: Ved fastlæggelse af, hvilken brandsikring der er nødvendig for at opfylde kravene i kapitel 5, s
Læs mere her...

Fremtidens energitilskud

Kravene til vinduer bliver yderligere skærpet med de nye lavenergikrav i BR18 Trods de skærpede energikrav er der fortsat mange muligheder med glas. Der bliver løbende fokuseret på reduktion af energ
Læs mere her...

Krav til lufttæthed

Vinduer og glasfacaders tæthed i relation til kravene i Bygningsreglementet BR18 Kapitel 11Energiforbrug (§ 250 - § 298) ”§ 263 Volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger opv
Læs mere her...

BR18 Brandsikring med glas

Alle brandkonstruktioner kan indeholde glas Bygningsreglementets bestemmelser giver byggeriet og byggeriets leverandører stor fleksibilitet og mange udviklingsmuligheder. Funktionsbaserede brandk
Læs mere her...

Brandbeskyttende glas - gamle og nye klasser

Glas er et ikke brændbart materiale Glas brænder ikke og er derfor i Klasse A1 som er højeste kravniveau. Niveauet, som ikke kan kombineres med tillægsklasser, men da det ikke er glas alene der blive
Læs mere her...
x

Modtag vores nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev